Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA ØSTENS BRO. 351
Haand, men for den nærværende Stund raader jeg selv, og
jeg vil ikke med en Mened bygge paa den Bro, som skal
lede til et selvstændigt Sverige. Kong Karl har min Ed, og
saa længe han lever, skal mit Sværd tilhøre ham.»
En Straale af den stolteste Fryd glinsede i den gamle
Ridders Blik, da han hørte dette Svar, men alligevel
formørkedes hans Pande, og det dybe Ar paa hans venstre
Kind blussede i Purpur. De store, lynende Øine begyndte at
lue af en Ild, som bebudede, at en fast Beslutning holdt paa
at arbeide sig frem af de krydsende Tanker i hans Sjæl.
«Er saa dette deres sidste Ord, Nils Sture?» spurgte han
med en Stemme, der skjalv af indre Bevægelse.
«Ja!» svarede denne.
«Nu vel, saa maa da mit Livs skjønneste Tanke ende
. . . Nils Sture, det maa ikke ske, blot over den grønne
Ridders Lig skal din Vei gaa til Biskop Kettil!
«Ridder», udbrød Nils og sprang op.
«Det er min faste Beslutning . . .!»
«Forstaar De da ikke, at jeg kan lade mine Svende gribe
Dem og føre Dem til Penningeby?»
«Nei, nei, Nils ... de kan dræbe mig, men gribe mig
kan de ikke.»
Nils kunde neppe komme tilbage fra de besynderlige Tanker,
som den endnu besynderligere Ridder fremkaldte. Han kunde
ikke i det første Øieblik tænke andet, end at Manden atter
havde faaet et af disse Anfald, da Forstanden forlod ham, og
han ventede blot paa at faa se Blikket blive uklart og den
betegnende Latter vise sig paa hans Læber.
Men Blikket forblev klart og varmt, og den fugtige Glans
i Øiet viste, at Bevægelsen i hans Hjerte var dybere, end at
Nils kunde fatte den, og Latteren paa Læben udeblev aldeles.
Da hørtes med ét rungende Stridsraab, og Brodde, der
tilligemed Erik og Hollinger havde afventet Ridderens Samtale
udenfor Stuen, styrtede ind.
«Vi er blevne forraadte!» raabte han, «det er Hr. Davids
Folk, som kommer ridende opfor Bakken!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
