Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648
NILS B08S0N STURE.
Fem stærke Arme og lige mange S værd^st raktes i samme
øieblik over Nils Stures Hoved, og Ridderen i den hvide Kappe
havde tilstrækkelig at gjøre med at klare sig selv.
Men han havde øiensynlig sin Opmærksomhed mere
tæstet paa Nils end paa sig selv; thi neppe følte han dennes
Ryg forlade sin, førend han vendte sig om, uden at tænke
paa de Hug, som nu skulde træffe ham selv. Et skarpt
Sværd bed sig ogsaa ind i Smallivet paa ham, idetsamme han
stødte ned Fangevogteren. Endnu var dog den gamle Ridder
i Besiddelse af nok Kræfter til at kunne holde sit Sværd’over
Nils Stures Hoved og saaledes beskytte ham for de dræbende
Hug, indtil han kunde frigjøre sig fra det endnu i Døden
haarde Favntag af sin fordums Fangevogter.
«Stik ned den hvide Forræder, saa er Seiren vor! »
raabte en Stemme.
Og den kjæmpestærke Arm segnede ned, og den høie
Skikkelse vaklede og faldt.
Men idetsamme var Nils atter fri til ny Strid. Brodde
stod med et vældigt Hop ved hans Side, og Striden flyttedes
noget fremover fra sin Oprindelige Plads. Nu kom ogsaa
Erik og kort efter tillige Hollinger, der hver for sig havde
frigjort sig fra sine Fiender, og da var Sagen afgjort.
De fiendtlige Svende tog til Flugten, og Nils og hans
Mænd skyndte sig til sine Heste for at sætte efter dem.
Da kom han til det Sted, hvor den grønne Ridder laa,
blodig og bleg, men med Smilet endnu paa sine Læber. Nils
bøiede sig ned og greb hans Haand. Livet var endnu ikke
flygtet, men det var klart, at han snart vilde forbløde, om
ikke skyndsom Hjælp kom. Nils løb øieblikkelig ind i Stuen
til den forskræmte Bondekone og skaffede sig der nogle Sager,
hvorved han kunde forbinde den saarede.
«Fort, stig af!» raabte han til dem, «en Hestebaare,
skynd eder ... vi maa føre den grønne Ridder til Enkøping.»
Svenden skyndte sig med at udføre hans Befaling, og
selv ilede han til den døende og søgte, saa godt han kunde,
at standse Blødningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
