Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GRØNNE RIDDER.
15
Halsbaand, i den Stund indviede du dig selv, uden at vide
det, til Sveriges første Mand.»
«•Men findes da ikke den Plads ogsaa ved Siden af den
Konge, som jeg har svoret Troskab . ?»
Ridderen laa en Stund med lukkede øine, førend han
svarede, og da talte han med en Stemme, der syntes at ville
lægge Vægt paa hvert eneste Ord.
«Blot da, naar Kongen i alt lyder dig, men saadan er
ikke Kong Karl Knutsson, han er nu blot en Skygge, af hvad
han har været, men selv denne Skygge kan skade; thi den
kan tvinge dig til Uvirksomhed, og nu, Nils Bosson . . nu
maa hver Mand handle . . . handle men Kraft!«
Nils sad med sænket Hoved, og man saa, hvorledes han
strævede for at komme til Klarhed i denne Sag. Ridderen
tydede dette til sin Fordel og tilføiede ivrig:
«Tænk paa Sverige, Nils . . . Sverige, dit Fædreland,
maa vel dog sættes høiere end Kongen ... og Sveriges Vel,
dets Frihed og dets Ære ... se, det er et Halsbaand, for
hvilket en Mand bør ofre Livet ... Og blot én kan staa i
Spidsen for Riget, ligesom naar Stormen brøler og Bølgerne
gaar skyhøit, blot én kan styre Fartøiet . . . Stundom indser
Kongerne det selv og aftræder fra sin Plads, saaledes som
Kong Erik, hvilket du nok mindes, da du jo var med,
overlod Styret til mig paa Kongesnekken, men det sker kun
i saadanne Farer, som gjælder blot Livet; gjælder det Kronen,
saa dør de sædvanlig hellere, efterat Tusinders Lykke er
blevet ødelagt, end de overlader Krone og Spir i dueligere
Hænder end deres . . . Nu, Nils Sture, skal du gjøre for
Sveriges Land det samme, som jeg gjorde for dig . . . redde
Lykkens Halsbaand for det!»
«Det skal jeg love ... og det Løfte har jeg gjort før»,
faldt Nils ind med Varme.
«Nu vel>, sagde Fjalar og bøiede sig tilbage mod Puden,
«saa bliver vi enige tilslut . . . !» Kanske, kanske gamle
Fjalar dog heri har gaaet længer, end han burde, — og glemt,
at Herren raader for os alle og ovei Sveriges Rige. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
