Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
NILS BOSBON STURE.
og bør, og er Vinden god, saa skal De snart have den
ypperligste leydenske Hær . . . det indestaar jeg for . . .»
«I kan ikke give mig nogen Oplysning om, gode Herrer,»
gjenmælte Kanniken, «hvor min Embedsbroder har taget ind?»
«Nei!» svarede Nils, og Hr. Ivar rystede, bekræftende
Udsagnet, paa Hovedet.
Kanikken smilte og gik, og Hr. Ivar fortsatte endnu en
Stund med at udbrede sig over Fortræffeligheden af sit leydenske
Klæde, mens han gjentagne Gange lagde Fingeren paa Munden
til Tegn paa, at Nils maatte være forsigtig.
Kort efter fik de høre Kanniken gjentage sit Spørgsmaal
til nogen udenfor Døren, og Hr. Ivar gjenkjendte i den
svarende sin Svend. Men denne syntes at give Lytteren
tilstrækkeligt at bestille, saa at Ivar kunde faa Anledning til hviskende
at sige Nils, hvad han yderligere troede, han burde oplyse
ham om.
Begge indsaa Nødvendigheden af at skilles saa snart som
mulig, for at ikke Arbeidet skulde blive end mere vanskeligt
for Nils, ifald Kanniken fik den ringeste Mistanke om, at Nils
vidste, hvem Kræmmersvenden var.
«Han ved, hvem jeg er», tilføiede Ivar, «men han maa
ikke faa vide, at ogsaa De kjender min Hemmelighed. Han
tager mig, som de andre gjør, for en Ven af Erkebispen, og
det maa de saa inderlig gjerne . . . tidsnok skal de finde,
hvis Farver jeg virkelig bærer!»
Da Nils kom ud paa Gaden, stod Kanniken der foran
ham og syntes at betragte nøie de forskjellige Huse.
«Hillemænd! Ridder Nils», sagde han og traadte ham
imøde paa sin listige og indsmigrende Maade, «jeg kunde ikke
hilse paa Dem deroppe hos Kræmmeren, skjønt det nu er lang
Tid, siden jeg saa Dem . . . Men De behøver at skynde Dem,
godt . . . jeg følger Dem henad Gaden.»
«End Deres Embedsbroder, Kantoren i Uppsala
Domkapitel?»
«Han skal nok bo ved den anden Ende af Gaden, efter
hvad Svenden fortalte mig . . . dog giver jeg gjerne Afkald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
