Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
NILS BOSSON bTURB.
de stor Indflydelse. Disse Tyskere var egentlig de, der udgjorde
den fremmede Konges Støtte og var Slotsherrernes mest
paalidelige Tilhængere. Men den svenske Befolkning i Byen
længtede efter at faa Kong Karl tilbage. Det Raab, der var
udgaaet fra Bønderne, «at Sverige ikke var et
Høvedsmands-dømme eller et Præstedømme, men et Kongerige, og at det
skulde forblive, hvad det fra gammel Tid havde været», —
det Raab fandt Gjenklang i Byen, og Bondehæren gjorde
sikker Regning paa, at om Kongen kom tilbage, vilde de
svenske Borgere formaa saa meget, at Byen uopfordret aabnede
sine Porte.
Det varede imidlertid længe, førend det blev Alvor af
Kongens Tilbagekaldelse. Det er jo ogsaa naturligt, at
Erkebispens Venner, de gamle Unionsvenner, der netop nu ved
Erkebispen bragtes tilbage til Fædrelandets Sag, idetmindste
forsaavidt som de nu kjæmpede mod Unionskongen, — opbød
al sin Kraft for at modvirke Tilbagekomsten af en Mand, der
var Erkebispens Fiende i høiere Grad end Kong Kristian. Til
en Begyndelse, saalænge Biskop Kettil og tillige de fornemste
af de andre Herrer omkring ham drog gjennem Landskaberne
for at skaffe Forstærkninger til Hovedhæren foran Stockholm,
som ogsaa siden, mens man endnu var som bedst optagen
af Kampen i og omkring Mælaren, slog Almuen sig
nogenlunde tiltaals. Men efterat Kong Kristian var bleven nødt til
at forlade Stockholm, fremsattes paany med forøget Styrke
Kravet om, at Kong Karl, den svenske Konge, skulde
tilbagekaldes.
Nu kom Erkebispens Venner i en vanskelig Stilling.
Men Biskop Kettil gjorde Udslaget i Sagen. I Juli Maaned
affattedes tvende Breve, det ene fra Almuen, det andet fra
Herrerne, og en paalidelig Budbærer sendtes til Danzig for
at overbringe Kongen dem.
Da Beleiringen hovedsagelig bestod i at holde Byen
indespærret, og Kong Kristian havde Tilhængere her og der i
Landet, særlig i Væstergøtland, drog Biskop Kettil derned; ogsaa
mange af de andre Herrer forlod Hæren. I Bondehæren ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
