- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
51

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONG KAHli KOMMER TILBAGE.

51

Mand i Bagstavnen paa den fremmede Baad og raabte dem an
paa godt Svensk.

«Hør her, Godtfolk ... er Veien klar til Byen?»

Det var Olof Ingesson, der var dragen til Kong Karl med
Brevene. Gubben Bengt kjendte ham vel og svarede, at det
gik godt an at komme til Leiren, og han spurgte ham tillige,
hvad Svar han medførte fra Kongen.

«Ro lidt længere frem, saa faar du se Svaret!» raabte
Adelsmanden, og saa skjød hans Baad Fart indover mod Byen,
medens Gubben og hans Søn efter nogen Betænkning fortsatte
sin Vei i modsat Retning. Thi sikkerlig maatte det nu være
Kong Karls Flaade, som laa derude.

Efter en Stunds fortsat Roning, hvorunder en langt større
Veilængde tilbagelagdes, da de nu holdt ret frem fra Odde til
Odde, fik de tilsidst øie paa Flaaden, hvor den laa Stavn ved
Stavn, store prægtige Skibe, men ingensteds kunde de se det
mindste Spor af nogen Dannebrog.

«Ro, friskt frem, Lars», sagde Gubben, da Sønnen hvilte
paa Aarene og saa sig om mod Skibene, «er det Kongen, saa
kunde det gjøre en godt at se ham, hvordan han nu ser ud.»

Og Sønnen roede, og Baaden skar med skarp Baug
gjennem Bølgerne. Da de kom til det yderste Skib, sagtnede de
noget Farten og saa op paa de høie Borde og raabte tilsidst,
men fik intet Svar. Vistnok saa de en Mængde Hoveder kige
frem over Relingen, men det var lutter fremmede Ansigter.
De roede da langs Skibets Side hen til det nærmeste Fartøi;
ogsaa her raabte de, men deres Raab var ligesaa forgjæves
som ved det første Skib.

Saa kom de til det tredie.

«Er Kongen med?» raabte Gubben Bengt.

Det varede en Stund. Et Hoved viste sig, saa endnu et
og derpaa et tredie. Der blev Bevægelse ombord, og Gubben
fornyede med kraftigere Stemme sit Raab.

«Javist er han saa!» svaredes da paa godt Svensk, og et
fjerde Hoved blev synligt. «Hvem er du, som raaber?»

«Jeg er Bergmanden Bengt fra Hedemora, hvem er du?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free