Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
NILS BOSBON STURE.
«Jeg venter,» saaledes sluttede han sin Tale, «at I alle
sammen indfinder eder hos mig og erkjender mig for eders
rette Herre og Konge!»
Dermed fik de tre Herrer vende tilbage til Byen, og enten
det nu var en Følge af Kongens Tale eller af de
Foranstaltninger, som umiddelbart derpaa bW gjorte for at storme Byen
eller endelig af de svenske Borgeres Betræbelser for at faa igjen
Kong Karl, det er usikkert — men nok er det, at en Stund
efter aabnedes Stadsportene, og Borgmestere og Raadet kom
i høitidelig Procession ud til Leiren til Kongen og overleverede
ham Byens Nøgler.
Nu red Kongen ind i Byen, fulgt af de Riddere, der fandtes
i Leiren, samt Borgmestere og Raadet. Toget gik over
Jerntorvet til Sortbrødreklostret og videre henad Gaden til
Stortorvet og den nuværende Storkirke eller «Bykirken», som den
da kaldtes. Udenfor Sortbrødreklostret holdt Kongen stille,
som om han havde agtet at stige af eller kalde til sig nogen
af Brødrene i Klostret. De Herrer, der sad omkring ham, samt
ogsaa en stor Del af de øvrige Tilskuere, der med Hurraraab
havde fulgt Kongen lige fra Leiren, forstod fuldkommen, at det
var Tanken paa den Skat, som her var forvaret, der bragte
Kongen til at holde stille. Selv var han uvidende om, at
Kong Kristian, mens han var Herre i Stockholm, havde ladet
borttage og føre til Danmark de syv Kister med Guld og Sølv
og ædle Stene, som han havde ladet forvare der hos Doktor Petrus
Laurentii.
Alt det, som Kongen havde bragt med sig, da han drog
ud af Riget, havde han overdraget som Laan dels til Byen
Danzig, dels til Kong Kasimir i Polen, saa at de Skatte, som
han havde ladet forvare i Sortbrødreklostret, var de eneste
Midler, han nu havde at forføie over foruden den Pengesum,
som Myntmesteren i Stockholm havde at udlevere ham. Intet
Under derfor, om Kongen med en vis Uro saa op til Vinduerne
i det mørke Kloster.
Paa Grund af Larmen og de vedholdende Raab af Folket
samt formedelst den Opmærksomhed, Kongen skjænkede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
