Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS B0880N 8TUBB.
«Og den Grund er ...?»
♦ At han har ladet røve Deres Datter, Jomfru Magdalena!»
Kongen stod som truffen af Lynet. Han blev snart bleg
og snart rød, og Tankerne strømmede frem og tilbage lige
hurtigt som Blodet i hans Aarer. Ivar Axelsson og Penningeby,
og Penningeby og Nils Sture, alt dette vævedes sammen til
en indviklet Hæspe, hvoraf det tilsidst fremgik som noget
uimodsigeligt, at Nils Sture dog alligevel havde baaret og bar
paa Hævnplaner, skjønt de først nu kom til Udførelse. Endnu
stred dog hans bedre Jeg imod, og han søgte at opstille Grunde,
der kunde frikjende, men allerede denne Søgen indebar i en
vis Grad en Overbevisning om, at han dog maatte finde ham
skyldig.
.«Og hvorledes véd De alt dette?» spurgte Kongen.
«Jo, paa Grund af, at min og Deres Lykke, Kong Karl,
vilde, at jeg en Dag skulde kunne vise Dem en Vennetjeneste,
som De vilde mindes ... Jeg har reddet Deres Datter og ført
hende hid til St. Klara Kloster.»
Nu faldt den sidste Skranke omkring Nils Sture i Kongens
Bryst. Og saa kjær havde han faaet den ædle Mand, at uagtet
det, som var hændt siden deres Forsoning, havde han dog ikke
taget i Betænkning at modtage ham som en Ven, og nu
sørgede han virkelig over den Handling, der vidnede om en
lav Hævn.
Det var derfor næsten med Smerte, han greb Hr. Davids
Haand og takkede ham, for hvad han havde gjort, sigende,
at han nu strax vilde begive sig til Klostret for at tale med
sin Datter.
Kongen udførte ogsaa denne Beslutning, og da han kom
ud i Salen og saa Kannik Helmich staa alene dér, gav dette
Anledning til en Fortsættelse af den Samtale, han havde havt med
Ridderen. Det var ganske naturligt, at Kanniken paa den mest
fortræffelige Maade af Verden bekræftede alt, hvad Ridderen
havde sagt.
Og mere og mere dyster blev den stakkels Konge, mere
og mere mørkt skuede hans store Øine omkring sig, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
