Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 NI1’8 BOSSOJf STURB.
Anker; thi Vinden var gunstig for en Seilads ud Skjærgaarden.
Men Skipperen fik vente.
Det var egentlig Hr. Filip Axelsson, der voldte
Forsinkelsen. Hr. Klas Rønnow, den danske Marsk, var meget
opbragt herover, men Hr. Filip havde sendt Bud til Kong Karl
og begjæret at faa tale med ham, og han vilde oppebie dette
Bud, førend han brød op. Der laa noget hemmelighedsfuldt
i Ridderens Opførsel, der vakte den slu Marsks Mistanke,
skjønt han ikke lod sig mærke dermed. Det var en Sag, som
angik Axelssønnernes Slægt privat, havde Hr. Filip sagt, og
<iermed fik det staa.
Da traadte Kannik Helmick ind i Herberget til de to Riddere,
forfulgt som sædvanlig i de senere Aar af sin halstarrige Hoste.
’Guds Fred, ædle Herrer!» sagde han og blev hilst
ligesaa venligt igjen.
«Jeg kan paa en vis Maade bringe Bud til Dem, Hr. Filip»,
sagde han derefter, «fra Kong Karl; thi Deres Svend er
antagelig endnu ikke kommen tilbage, da han blev opholdt af
Kongens Høvedsmand, Klas Lang...»
«Godt», udbrød Hr. Filip, «og véd De saa derhos, hvad
Svar Kongen gav min Svend?»
«Kongen venter Dem», svarede Kanniken, og tilføiede
med et listigt Smil, «men hvad Svar han giver paa Deres Frieri,
det kan jeg ikke vide.»
Ridderen blev blussende rød, og hans Øine skjød Ild og
Lyn. Havde ikke Kanniken baaret præstelig Dragt, er det at
befrygte, at han haandgribelig var bleven tilrettevist for sin
Ytring.
«Mit Frieri?» skreg Ridderen. «Hvad mener De med slige
Ord, Kannik?»
Marsken stod og lo i Skjægget tæt bag den opbrusende
Ridder, og det var kanhænde netop dennes Nærværelse, der
bragte den heftige Filip Axelsson til at blive rent ude af sig
af Harme.
«Tilgiv mig, hvis jeg paa nogen Maade har mishaget
Dem ved min Tale», ytrede Kanniken saa uskyldig og honning-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
