Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yß KILS B0860N STURE.
om han i Tide saa til, at disse Herrer ikke voxte ham over
Hovedet. .. Forøvrigt var, som De nok vil forstaa, ikke dette
mit Ærinde til Dem, Hr. Klas ...»
Den pludselige Overgang fra det forhaandenværende Emne
ledsagedes af et hurtigt, men skarpt og gjennemtrængende Blik
paa Marsken, og uden Tvivl var dennes Udseende netop
saaledes som Helmich vilde have det efter et saa vigtigt
Fingerpeg; thi han fortsatte med den største Ro, idet han forlod
Axelssønnerne og deres Planer som den ligegyldigste Ting af
Verden. Og muligens kunde han hos sin skarpsindige Tilhører
aldrig paa en bedre Maade indskjærpe Vigtigheden af det
fremholdte, der desuden hos en Statsmand som Klas Rønnow talte
tilstrækkelig godt for sig selv.
«Mit Ærinde gjælder», fortsatte Kanniken hviskende, «at
fortælle Dem, at Biskop Kettil ikke kommer til Stockholm
førend imorgen . .. Men alt skal gaa saaledes, som jeg har sagt
til Dem, forsaavidt som Kong Kristian forøvrigt sætter nogen
Pris paa at bevare den svenske Krone.»
Det var tre Ting, der hang paa det nærmeste sammen
med hverandre, som Kannik Helmich vilde, og alle tre som
Midler, hvorved han kunde naa sit Maal, Erkebispens
Tilbagekomst og ved ham en Bispestol for egen Regning. Det var:
Nils Stures og andre fremtrædende Stormænds, deriblandt
Axelssønnernes, Skillen fra Kong Karl, hvorved dennes
Modstandskraft vilde blive tilintetgjort, samt endvidere
Indskrænkningen af Axelssønnernes Magt, hvorved de hindredes fra at.
optræde paa egen Haand mod Erkebispen.
Marsken gjennemskuede ham, men blot for en Del,
nemlig hvad der angik hans nærmeste Maal, og deri var han villig
til at forene sine Bestræbelser med hans. Vel indsaa han med
sit skarpe Blik og sin store Menneskekundskab, at en virkelig.
Forsoning mellem en Mand som Erkebisp Jøns og Kong
Kristian var en Umulighed, men han vidste tillige, hvilken
Indflydelse Selvopholdelsesdriften har over Menneskets Hjerte, og
for ham stod det klart som Dagen, at hans Konge, den danske
Kristian, var det eneste Middel, hvorved den løsladte Erkebisp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
