Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„DET EK MIDNAT 1" 87
han, hvorledes Svenden tydelig raabte udenfor Porten, og han
sagde til sig selv, at han vidste godt, at han ikke kunde høre
saaledes feil, men ogsaa nu fandt han sig narret. Og saaledes
gik han op og ned, og Tankerne for vide omkring.
Da lød gjennem Natten de dumpe Lyd fra Klokkerne i
St. Lafrinza, der forkyndte, at Midnattens Time var inde.
«Det er Midnat!» sukkede Biskoppen, standsede sin Gang
og saa ud gjennem Vinduet i den kulsorte Nat.
Stormen gjorde ligesom et øiebliks Ophold, og nu hørtes
tydelig Hovslag af Heste, der nærmede sig.
Biskoppen for op, der han stod, og hele hans Væsen
syntes at trænge sig sammen i hans Syns- og Hørenerver.
Han hørte et Raab og en Banken paa Porten, og han trak
sig hurtig ind i Værelset.
Med ét opstod den Tanke hos ham, at det kunde være
Kongens Folk, og Mindet om, hvad der var hændt hans
Farfader paa Ræfvelsta traadte frem for ham og bragte Blodet for
et Øieblik til at stivne i hans Aarer.
Men Bankningen vedblev, og med den vendte Biskoppens
naturlige Mod tilbage. Han skyndte sig ind i det nærmeste
Værelse, hvor hans Smaasvende laa og sov, vakte den ene og
tilsagde ham at gaa ned og høre, hvem den fremmede var.
Smaasvenden fik hurtig Klæderne paa sig og skyndte sig
søvndrukken ned ad Trapperne, men Biskoppens Hovmester
havde været mere paapasselig, end Biskoppen havde kunnet
forestille sig. Svenden mødte i Trappen Hovmesteren, der
satte en tændt Fakkel i hans Haand og lod ham saa gaa ned
Trappene, idet han selv med alle Udtryk af den dybeste
Ærbødighed ledsagede en mørkt klædt Mand, fulgt af nogle Herrer,
op til den store Sal.
Her kom Biskop Kettil de indtrædende imøde.
«Hillemænd, Hovmester!» sagde han og søgte forgjæves
ved det blafrende Lys fra Faklen at skjelne, hvem de
fremmede var. «Hillemænd, hvilke Gjæster fører De op ved
Midnatstid ?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
