Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„DET ER MIDNAT !• §7
lade mig vide, om han har fortsat sit Ridt, eller om han
ligesom jeg har søgt sig Herberge i dette Hundeveir.»
Biskoppen raabte til sig den Smaasvend, der havde baaret
Faklen, og som nu holdt paa med at gjøre op Ild i den
vældige Kamin, efterat han havde tændt de store Voxlys paa
Egebordet. Han skyndte sig strax frem og lyttede med
Opmærksomhed til sin Herres Befaling, hvorpaa han forlod Salen.
«Nei, min ædle Frænde», sagde derpaa Erkebispen, som
syntes at blive lidt mere meddelsom, jo mere lyst og varmt
der blev i Salen, «nu vil vi først begynde Værket tilgavns og
lege den samme Juleleg med Kong Karl som for syv Aar siden
. . . Han skal nok blive mindet om Räfvelstalegen, hvor min
Morfader og Deres Fader maatte falde tilfode for hans
hæsblæsende Ærgjerrighed.»
Biskop Kettil var ingen Ven af Kong Karl og var nu særlig
meget opirret imod ham paa Grund af hans Forsømmelighed
overfor den fangne Erkebisp, men da denne stod fri og færdig
foran ham med sit kolde, stive og gaadefulde Væsen, var det,
som om han med ét havde glemt sin Vrede mod Kongen og
den Frygt, han havde næret for sig og Erkebispen. Desuden
kjendte han bedst eller troede idetmindste at kjende bedre
Stemningen omkring i Landet end den nylig tilbagevendte, og
han vilde derfor i Tide fæste Erkebispens Opmærksomhed paa
dette.
«Jeg tænker, at vi i en vis Grad maa skjelne mellem Kong
Karl for syv Aar siden og Kong Karl nu!» sagde han.
«Og hvori?» lød Erkebispens korte Svar.
«Han staar nu med Sveriges Almue bag sig!»
Biskoppen fortalte tillige, hvorledes det havde gaaet til, at
Kongen var bleven kaldt tilbage til sit Rige; at der kom et
samstemmigt Raab fra Folket; at Riget fra gammel Tid af
havde været et Kongerige og intet Høvedsmandsdømme, og at
Biskoppen ikke havde faaet en Mand med sig foruden sine
egne Frænders og Venners Svende, om ikke dette Raab var
blevet imødekommet.
Erkebispen smilte til dette paa sin kolde Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
