Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„DST ER MIDNAT!’
91
densebordet for at tilse, at Svendene gjorde sin Skyldighed,
og at intet fattedes.
De to Biskopper reiste sig og gik hen til Bordet, ved hvis
ene Ende Svendene havde sat frem Stole til dem, medens de
øvrige tog Plads paa Bænkene langs Langvæggene.
En almindelig Stilhed raadede. Selv Biskop Kettil, der
ellers pleiede at være Glædens og Skjæmtets Mand, sad taus
og grublede. Erkebispen fortærede som sædvanlig kun
ubetydeligt, men roste Biskopens Kok, der havde forstaaet at have
en slig Anretning paa rede Haand.
«Jeg drikker Dem til, ærværdige Fader, Erkebisp Jøns!»
sagde Biskoppen og greb et stort Sølvbæger.
«Jeg drikker Dem til som Forstander for Sveriges Rige!»
gjenmælte Erkebispen, hvorpaa han tilføiede: <Vi to, De og
jeg, skal begynde, siden faar vi se Tiden an!»
Og det med tømte han sit Bæger.
Nu aabnedes Døren, og den Smaasvend, der var bleven
sendt ud for at speide efter Nils Sture, traadte ind. Han gik
frem til Høisædet, hvor Erkebispen sad, og redegjorde for sit
Ærinde. Ridderen havde redet med sine Svende gjennem Byen
og taget Veien til Norrkøping.
Erkebispen ytrede intet, men hans Ansigt udviste tydelig
en vis Tilfredsstillelse, saa at Biskop Kettil sagde:
«Jeg mener, at den Underretning behagede Dem?»
«Jeg vidste nok, at han ikke skulde kunne kjende mig»,
sagde Erkebispen smilende, «jeg vilde blot have fuldstændig
Vished, og det har jeg nu faaet; thi havde den gode Ridder
seet, at det var Erkebisp Jøns, ved hvis Side han red ind
Linkøping, saa havde han, tænker jeg, standset der for at
faa nærmere Rede paa ham, og det kunde dog have været
unødvendigt...»
Saasnart som det sildige Maaltid var endt, førte Biskop
Kettil sin høie Gjæst til det Soveværelse, der i al Hast var
blevet gjort istand til ham.
Morgenens første Timer svandt, idet Jøns Bengtsson
Oxen-stjerna hengav sig til en behøvelig Hvile. Skulde der vel med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
