Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
NILS BOSSON STURE.
Det lykkedes dem ikke at indtage Byen, og snart indløb
Underretning om, at Dalkarlene kom marscherende for at
undsætte Kongen, og Upplandsbønderne rustede sig ivrigt for at
forene sig med Dalkarlene, naar de kom, og anfalde
Erkebispen, der han laa i Leir udenfor Stockholm. Bud kom ret
-som det var til Penningeby om, hvad der gik for sig, og dér
var den Antagelse raadende blandt Svendene, at deres Herre
blot ventede paa Dalkarlenes Komme for at rykke ud til
Kongens Undsætning i Spidsen for dem, en Antagelse, der i deres
^Øine blev fuldstændig bekræftet, da en vakker Dag nogle
Dalkarle indfandt sig paa Penningeby og dér havde en lang
Samtale i Enrum med Hr. Nils. Den eneste, der var fuldstændig
indviet i det virkelige Forhold og saaledes vidste, at ingen i
denne Sag mindre end Hr. Nils selv kunde afgjøre, hvad der
skulde ske eller ikke, var Brodde, og han delte sin Herres
Mening.
Da havde Kongen allerede begyndt at underhandle med
sine Fiender. Biskop Kettil og Hr. Ivar Gren havde mod
Gidsler været inde i Byen for at underhandle, og
Hengivenheden for Kongen var nu saa stor hos Stockholms svenske
Befolkning, at en stor Folkehob havde stormet frem mod
Biskoppen, saa at han neppe var kommen fra denne Færd med
Livet, om ikke Kongen selv havde traadt imellem. Man kjendte
paa Penningeby ogsaa til de Betingelser, der gjennem Biskoppen
var blevne forelagte Kongen, nemlig at han skulde faa Åbo og
Raseborg Slot med tilhørende Len samt det nordligste
Botten-land eller Norrbotten, mod at han skulde frasige sig Riget.
Disse Betingelser havde Kongen ogsaa paa det nærmeste
antaget, da han med ét havde faaet Underretning om Dalkarlenes
Anmarsch og afbrød som Følge deraf Underhandlingen.
Det var dog paatageligt, at kun lidet herved var at vinde.
Erkebispen var i Virkeligheden for mægtig og kunde blive det
end mere, paa samme Tid som det var aldeles givet, at Kong
Kristian ud paa Vaaren vilde komme til Undsætning, og da
var Kongens Skjæbne afgjort. Han kunde nok udhale, mçn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
