Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
NILS BOSSON STURE.
Rige, og siden skal han stige ombord paa Hr. Erik Axelssons
Fartøi, der strax lægger ud tilsjøs, forsaavidt Vind og Veir
tillader det.»
«•Imorgen!» gjentog Nils.
«Ja, imorgen ... og det lille Raseborgs Len og
Korsholms Len er det eneste, som Sveriges Fyrste,
Rigsforstander og Raad nu har forundt sin Konge.»
«•Fyrste . . . siger I?»
«Ja, det er Sveriges Erkebisp, det . . . Han kalder sig
saa i de Skrivelser, som i disse Dage vexles, jeg har selv seet
og læst hans Opsigelsesbrev. ,Sveriges Fyrste’ kaldes der
Erkebispen, og Biskop Kettil ,Rigets Forstander’.»
Den fromme Lærdes Oplysninger gav Nils meget at tænke
paa, og han befæstedes i sin Beslutning om, at han vilde
træffe Kongen. Vel kunde for øieblikket intet gjøres, men
var Kongens Sind virkelig blevet forandret, eller —
forholder det sig saa, at hans Modstand var brudt, og at han,
saaledes saa langt fra at ville vise ifra sig og betvinge de
Mænd, der redelig vilde hans og Sveriges Vel, meget mere
med Kjærlighed vilde knytte dem til sig, vilde han med sit
Navn ligesom lovliggjøre en fuld svensk Stræben, da havde
Nils fundet, hvad han søgte, da kunde hans Hjerte og Hoved
føie og tænke i Samklang.
Og han bestemte sig til at iværksætte sin Beslutning
allerede samme Aften. Da han imidlertid kunde forstaa, at
Kongens Person var godt bevogtet, vilde han ikke selv gaa lor
at søge Kongen, men sendte Brodde for at faa Rede paa,
hvorledes alting var ordnet med Hensyn til Kongens
Opholdssted, og hvorledes man paa bedste Maade kunde faa ham i
Tale. Brodde gik og kom efter en god Stunds Forløb
tilbage med den Oplysning, at det var aldeles umuligt at træffe
Kongen uden at vække en unødig Opmærksomhed og
paa-drage sig den seirende Biskops hele Uvilje.
Nils var dog i Tvivl om, hvad han her burde gjøre.
Erkebispens Uvilje frygtede han i Grunden ikke. Det var blot
i ét Tilfælde, det nemlig, at Kongen ikke skulde modsvare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
