Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISPEN S BUD.
151
end den første; og jeg vil leve og dø paa, at havde den grønne
Ridder været i Live nu, saa havde han været den første til at
rive Magten udaf Hænderne paa Biskoppen ... De skal faa
se det, Hr. Nils, det bliver et Herreregimente værre og
farligere for Riget, end det nogensinde har været eller kunnet blive,
om Kong Karl var bleven siddende paa sin Throne, foruden
det, at tilslut findes der ingen, som kan borge for, at ikke
Erkebispen, om Faren bliver rigtig stor, leger den samme Leg
omigjen og indkalder den danske Konge!»
Nils blev mere og mere tankefuld, mens Brodde talte, og
da han havde sluttet, blev det længe stille i Værelset. Saavel
Nils som Brodde og tilmed Erik grundede paa, hvad der nu
var at gjøre, enhver i Forhold til sin Evne, for at kunne
overskue og bedømme Forholdene. Hos Erik var Nils selv
den Gjenstand, omkring hvem Tankerne dreiede sig, medens
Synskredsen hos Brodde, der mere end Erik var indviet
i sin Herres Forhold, udvidede sig og omfattede baade
Erkebispen og Kong Karl og den mægtige Hr. Erik Axelsson.
Hos Nils trængte det Spørgsmaal sig mere og mere klart
og tvingende frem, jo mere han betragtede det, — det
Spørgsmaal nemlig, om han skulde -lade sig nøie med, hvad han
allerede vidste om Erkebispen, eller om han skulde vente
endnu en Stund og se, om det var Sveriges Vel eller blot
egen Magtfuldkommenhed, som var Prælatens høieste Maal,
eller om han endelig skulde, for med en Gang at faa dette
Spørgsmaal besvaret, vende sig til Erkebispen selv. Saa meget
havde dog Livet lært ham, at han strax forkastede denne
Tanke, der snarere vilde lede ham bort fra end føre ham til
Maalet, foruden det, at han til ingen Nytte vilde udsætte sig
selv for Fare. Derfor havde han kun at vælge mellem disse to
Ting: at vente eller strax gribe Værket an. Det sidste havde
sine Vanskeligheder, da der naturligvis behøvedes Tid til at
forberede alt, og ingen kunde borge for, at Bønderne var
villige til at drage ud, efterat de saa nylig havde rykket i
Marken.
Det forekom ham tilslut under saadanne Omstændigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
