Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISPEN S BUD.
157
ønsket. Og Erkebispen syntes at ville opbyde alle sine Evner
for at kunne staa sig godt med Darkarlene. Dog nærede
Svendene det bedste Haab, og de var vendte tilbage til Dalarne,
hver paa sin Kant.
Fra Hollinger hørtes intet. Men vigtige Underretninger
manglede dertor ikke.
I Slutningen af August fik man paa Ekesjø vide, at
Biskop Kettil var død. Han havde afholdt et Herremode i
Tälge den 10de August og derfra begivet sig til Stockholm,
hvor han blev heftig syg og døde af Pesten, som hærjede
forfærdelig der i Byen, ligesom fleresteds i Riget. Den samme
Høst da Kong Karl vendte tilbage, bortrykkedes 7000
Mennesker i Stockholm, og den farlige Sygdom vedblev endnu at
kræve sine Ofre. Den kjække Biskop havde vandret bort med
et sønderknust og angerfuldt Hjerte, fortaltes der. Han havde
sørget og grædt over, at han havde handlet ilde og lovet Bod
og Bedring, men Døden lod sig ikke bevæge. Hans Lig
førtestil Linkøping og blev bisat foran Høialteret i Domkirken.
Saaledes var Erkebisp Jøns i alle Henseender ene
Herre i Sveriges Rige. Det vilde nu vise sig, hvordan han
agtede at holde sit Løfte med Hensyn til Sverige og Kong
Kristian, og om han vilde tage noget Skridt i den Retning,
som Nils frygtede mest af alt. Underretninger, som indløb
fra Danmark, øgede Frygten hos Nils. Fra Kristian kom det
ene Brev efter det andet til Sverige med Underretning om, at
mellem ham og Erkebispen raadede det bedste Forhold, og med
Opfordringer til Sveriges Folk om at forblive ham tro. Dette
var dog i og for sig mindre foruroligende, især da den
danske Konge var optagen med adskillige. Sager i Slesvig og
Holstein, hvilke Hertugdømmer han havde arvet.
Af større Betydning var den Forandring, som i dette Aar
indtraadte i Kong Kristians Forhold til Axelssønnerne, hvis
Slægt paa den Tid ansaaes for at være Danmarks mægtigste
Herreslægt. Kongen havde nemlig efter Hr. Olofs Død
inddraget Lillö og Tranekår under Kronen, og den stolte Hr.
Ivar, der havde tiltraadt Len og Gods som Formynder for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
