Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
NILS B0880N STU RB.
Det var streng Vinter med et klingende Føre, og Reisen
fortsattes paa den behageligste Maade gjennem Østergøtland
og Sødermanland til Sødertälje. Her agtede Nils at dvæle
lidt for at kunne sende Bud til Hollinger, som han nødvendig
maatte træffe. Det traf sig dog saa heldigt, at denne var i
Byen og traadte ind i hans Herberge, netop som Nils stod i
Begreb med at sende en Svend med Bud til ham.
Hollinger fortalte, hvorledes Sommeren havde gaaet, og
at han ingen Anstrengelse havde sparet for at komme paa
Spor efter Fru Britas og hendes Hovmesters Rænker; men alt
havde været forgjæves. De var altfor gamle og godt øvede i
den Kunst at skjule sine Streger, og jo ældre Ræven er, desto
mere forsigtig maa man gaa frem for at kunne fange den.
Det besluttedes derfor, at Hollinger indtil videre skulde
forblive, hvor han var.
«Hvorhen agter De nu at reise, naar De drager herfra?»
spurgte tilslut Hollinger.
«Over Sjøen», svarede Hr. Nils. «Jeg tænker, Isen bærer?»
«Det gjør den ganske vist!» forsikrede Hollinger og saa
meget tilfreds ud, men tilføiede: «Det er ikke uden mine
Grunde, jeg spørger Dem om denne Sag ...»
«Saa tal ud, Hollinger!»
»Jo, ser De, Erkebispen har nu faaet Øinene op og søger
at gribe Dem!»
«Gribe mig?*
»Ja . . . forsaavidt som jeg ikke er daarlig underrettet,
har han flere Gange havt Bud ude for at høre, hvor han
skulde finde Dem.»
«Godt, godt, Hollinger,. . . jeg haaber, at jeg ikke oftere
maa falde i den Grav, som min Fiende har gravet for mig,
var den end dobbelt saa dyb og dobbelt saa godt skjult som
den paa Krokek.»
«Gud give Dem Lykke paa Reisen», tilføiede Hollinger,
«jeg vil neppe faa nogen Ro, førend jeg atter faar komme tiL
Penningeby og være sammen med eder.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
