Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISPEN S BUD.
167
min gamle Beslutning at skjænke det til en Kirke eller et
Kloster. Omkring Halsen paa et Helgenbillede vilde dette
Smykke være til Piyd! Det var min Bestemmelse at skjænke
det som et Offer til den Helgen, som min Morfaders Ven
holdt saa dyrebar og havde saa kjær, og kommer det atter i
min Haand, skal det smykke St. Karin i Skara!»
«Men om nu en Jæger har skudt min Falk og taget
Halsbaandet og solgt det eller skjænket det bort . . .! Dette
kan ligesaa godt antages som det første ... i hvis Haand er
det vel nu?»
Nils svarede ikke strax paa dette Spørgsmaal, og
idetsamme kom den eneste Svend, der fik Adgang til dette
Værelse, nemlig Brodde, og bankede paa Døren.
«Her er Bud fra Erkebisp Jøns», sagde han, idet han
traadte ind.
«Fra Erkebispen!» udraabte Nils og Brita paa en Gang.
«Ja!» svarede Brodde, «og mærkeligt maa det Budskab
være, som Svenden medbringer, thi han optræder, som om
Pen-ningeby var hans Herres Gaard og ikke Deres, Hr. Nils!»
«Godt, saa vil vi høre, hvad han har at meddele», sagde
Nils, idet han reiste sig og gik ud i den store Sal, fulgt
af sin Hustru og Brodde, der blev staaende ved Døren.
Her i Salen havde allerede Fru Iliana og Ingeborg og
Børnene samlet sig, og Flammerne fra det spragende Baal
spredte Varme og Lys ud i Værelset. Ved Døren stod
Erkebispens Svend.
Nils hilsede først sin Frænke og vendte sig derefter mod
den erkebispelige Svend.
«Hvad er dit Ærinde, Svend?» spurgte han.
«Jeg har at fremføre til Hr. Nils Sture min høie Herres,
Sveriges Riges Forstander, og Erkebisp Hr. Jøns Bengtssons
Befaling, at De ufortøvet skal indfinde Dem hos ham i
Stockholm! »
Bestyrtelse stod malet i Kvindernes Ansigter. De vidste
godt, hvad en saadan Befaling kunde have at betyde. Men
paa samme Tid optændtes de af Harme over det fornærmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
