Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RASEBORG.
169
Med al sin Ro og Sagtmodighed var det dog nu næsten
umulig for Nils at styre sin Vrede.
«Har du hort mit Svar, Svend?» spurgte han, og hans
Blik og Tone var af den Beskaffenhed, at Svenden mod sin
Vilje maatte slaa øinene ned.
♦ Ja!» svarede Svenden.
«Nu vel . . . skynd dig da at meddele din Herre
dette!»
«Men naar, Hr. Nils, naar . . . ?» spurgte atter Svenden.
«Derom skal jeg lade din Herre vide Besked!» svarede Nils.
Dermed vendte han Svenden Ryggen og gik ud af Salen.
Svenden derimod stod endnu en Stund stille, og hans Øine
spillede omkring i Værelset, mens et ondsksbsfuldt Smil legte
paa hans Læber.
Men Brodde traadte frem og aabnede Døren og lagde
sin Arm saa tungt paa den frække Mands Skulder, at han
segnede ned.
Bn Stund efter saa man ham sammen med et Par andre
Svende, der var i Følge med ham, ride bort fra Penningeby.
Paa Nils havde Besøget den Virkning, at han besluttede
at reise næste Dag over til Finland.
XI.
Paa Raseborg.
I Nærheden af Ekenæs ser man ved en Fjord, der
skjærer ind fra Pojobugten, Ruinerne af en Ringmur og et Slot,
der er jevnet med Jorden. Det er Roseborgs Ruiner. Bonden
pløier sin Mark, og Indbyggerne i den lille By driver flittig
sit Arbeide, og Sjømanden heiser sit Seil ude paa Fjorden,
Livet gaar sin vexlende Gang, men tause ligger Slotsruinerne,
skjønt Menneskehjerter mere end en Gang har svulmet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
