Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RABEBOEU.
179
paa Gulvet foran ham. Men Datteren kjærtegnede ham saa
ømt, og saa blev han atter sig selv igjen.
«Fattig paa Guld, Fader», sagde hun, «det er I, men saa
er I nu desto rigere paa Hjerte!»
Nu aabnedes Døren, og Nils Stures ædle Skikkelse viste sig
paa Dørtærskelen. Han saa med et vemodigt, halvt spørgende
Blik paa Kongen, der gjorde et sælsomt Indtryk paa ham.
Vel fæstede han sig ikke ved det ydre Antræk — den slidte
„Saa kom du dog tilsidst, Nils, til din Frænde den gamle Konge!"
(Sid. 180.)
Frakke, de afblegede Guldbroderier —, men dette som Ramme
omkring det furede Ansigt med de hvide Lokker, detteAnsigt,
hvis mandigt skjønne Træk han saa mangen Gang havde
beundret, havde en saadan Magt over ham, at han standsede
ligesom betagen af et Syn, som han vilde frigjøre sig for.
Men Kongen lod i øieblikkets Bevægelse alt fare, foruden
den Vished, at han nu saa foran sig som sin Gjæst, og sin
Gjæst netop nu, da Nøden og Fattigdommen skræmmede alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
