Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FBIEBI OG BBREQNING.
187
Den høibaarne Jomfru vovede ikke at se op, efterat hun
havde gjenkjendt den Mand, hvem hun havde givet sin Tro.
Hun vidste vel, at han var af en saadan Byrd, at han kunde
bede hendes Fader om hendes Haand, thi det havde han sagt
hende; men det kunde jo dog hænde; naar det opdagedes, at
han var som mange andre, en dristig Opkomling, der havde
benyttet sig af hendes Uerfarenhed. Ak, hun vilde have givet
sit Liv, om hun aldrig havde lært denne Mand at kjende;
men alligevel, naar hun saa denne frie, høie Pande, disse:
klare Øine, som hun stadig saa i sine Drømme, og naar hun
tænkte paa, hvor høit han elskede hende, og hvor ædel og
høisindet han dog maatte være, som netop nu i Kongens
Ulykkestid viste, at han stod fast ved sit Ord, saa blev hun
trukken til ham med en saadan Magt, at hun havde villet give
alt, ja, sit Liv for at faa tilhøre ham.
Kongen paa sin Side saa snart, hvem han havde for sig.
Men skjønt han kort iforveien helt og holdent var bleven
omstemt angaaende Axelssønnerne, da han fik høre, at Hr. Ivar
ikke havde havt sin Haand med i hans Datters Bortførelse >
saa stødte det ham dog for Hovedet, at Ridderen optraadte
hos ham i denne Dragt istedetfor i Skulderkappe, i Sobel og
Maar. Det var nu hans svage Side, og hvordan det end er,
saa er en altid den mest udsat for at saares.
«Hil og lykkelig, Kong Karl», begyndte Hr. Ivar, «kun
lidet havde De ventet et Besøg af mig.»
«Jeg indrømmer det!» faldt Kongen ind, men med en
Tone saa kold og fremmed, at hans Datter begyndte at skjælve
som en flagrende Due, der ingen Udsigt øiner til at undgaa
Høgens myrdende Klo.
«Jeg maa ogsaa sige frit ud, Konge», fortsatte Ridderen,
«at i Førstningen var jeg Dem ikke blid . . . Men naar jeg
saa fik vide, hvorledes De var bleven ført bag Lyset, saa lod
jeg min Vrede fare ... og nu kommer jeg selv for at
fremføre det Ærinde, som jeg allerede gjennem min Broder
fremførte til Dem i Stockholm ... jeg kommer for at frie til Deres
Datter, den høibaarne Magdalena!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
