Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
NILS BOSSON STURE.
den, som han dog til en Begyndelse ikke syntes at ville
modtage, og saa gik ogsaa de udfor Berget og ned mod
Stranden.
De var ikke komne langt, førend de fik se et prægtigt
Fartøi ude paa Fjorden skyde frem bag en Klippe. Masterne
straalte, som om de var af Guld, og Seilene glinsede i Solen
som den fineste Silke.
«Det er Svanen, det er Ivars Fartøi!» udbrød
Kongedatteren i glad Henrykkelse op mod Kongen, hendes Fader.
Denne var bleven staaende, da han fik se Fartøiet, og
hans øie formelig nød det skjønne Syn. Han skyndte sig
nedover og lod nu med Fornøielse Nils støtte ham paa den
farlige Bjergsti.
«Ja, det er mit Fartøi!» gjentog Hr. Ivar, da Kongen var
kommen ned, «og jeg indbyder Dem som min Gjæst, Kong
Karl, ombord i Svanen. Den kommer fra Åbo, og har min
Broders Kok den mindste Gnist at Hæder tilbage i sin fede
Krop, saa mener jeg, at jeg kan byde en Konge paa hans
Anretning!»
Kongen smilte fornøiet.
En Baad lagde ud fra Fartøiet, og det guldsømmede
Tæppe, der var kastet over de Puder, der bedækkede Bænkene
i Bagstavnen, lyste som en pragtfuld Blomst i Sollyset.
For Kongedatteren var alt som en Drøm; naar hun s^a
udover de smaa Bølger, der glitrede foran hende, flettende sig
i hverandre, vexlende i Form og Glans og alligevel udgjørende
et evigt et og samme, et Straalebælte omkring det lette, friske
Hav, grebes hun paa en underbar Maade og stod der ligesom
fængslet af sin Lykke. Havet, der nu laa saa roligt, men
som dog kunde gaa med skyhøie Bølger, lignede en Jomfru,
hvis ungdommelige Vilterhed var forsvundet ved Solens varme
Kys. Dog, hvor gjerne ofrede hun ikke sin Frihed for denne
glødende Kjærlighed, og hvad var vel Sjøjomfruens Brudgom,
der aldrig kom hende nærmere, men løb rundt sin Bane paa
Himmelen og blot saa ned paa sin Hjertenskjær, — hvad var
vel han mod hendes Ridder, Hr. Ivar Axelsson?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
