Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
NIL8 BOSSON STORE.
som det nu er, saa vend Dem til Hr. Erik; kan ikke han
gjøre det, saa kan Ingen!»
Dermed forlod Kongen Nils og gik hen til sin Datter og
de to Axelssønner.
Et vemodigt Smil fløi over Nils Stures Træk. En saadan
Vankelmodighed, en saadan Blindhed for sit virkelige Vel
kunde ikke andet end vække hans Medynk. Det var en
tankeløs Leg paa Randen af en Afgrund, men Barnet, som
legede, havde graa Lokker. Blomsten, som voxte der, var
Sveriges Krone, men det var klart for enhver, at Haanden
aldrig vilde naa den. Den grønne Ridders Ord randt Nils i
Minde og slog ham ved sin Sandhed. Kong Karl duede ikke
længe. Men ogsaa hans fromme Husfrues Billede stod i dette
Øieblik lyslevende for ham, og hendes Ord lød i hans Sjæl.
Den svage Konge, der ikke kunde holde sig selv oppe, kunde
ledes af en stærk og trofast Haand, og Barnet maatte ledes
mod sin Vilje. Aldrig havde han saa tydelig kunnet
overskue Forholdet mellem Kongemagt og Almuemagt som i dette
Øieblik, og hans aarelange Grublen opløste sig i en fuldtonende
Harmoni.
Han skulde med Almuen føre Sveriges Sag (rem til Seier
eller ogsaa dø, og stod han godt og vel med Sveriges Skjæbne
i sin Haand, saa skulde Kong Karl dø i Bølgegangen af den
Bevidsthed, at Sverige dog kunde føre et selvstændigt Liv
under en selvstændig Konge.
Efter Maaltidet bad Hr. Erik Nils om at faa den lovede
Samtale, og de fulgtes ad til det afsides Værelse.
«De behøver Hjælp, Hr. Nils», sagde han uden mindste
Forberedelse lige ud, efterat han omhyggelig havde stængt
Døren, «De behøver Hjælp, og jeg staar rede til at give
Dem den!»
«Travlt har De det med at byde mig denne Hjælp, Hr.
Erik», gjenmælte Nils undvigende.
«Ja vel, Hr. Nils, det er min Sædvane at sige lige ud,
hvad jeg har paa Hjerte, og De skal lære at kjende os
Axels-sønner, vi er vante til at bistaa hverandre og hverandres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
