Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
NILS B0S80N STURE.
Men Erkebispen slog ud med Haanden af lutter
Utaalmodighed og sagde:
«Skaan mig videre for dette Ærinde . . . jeg skal spille
den høitravende Ridder et Puds, saa at han ikke skal glemme
hverken mig eller min Broder, Hr. David . . . Videre
Hel-mich, hvad har De at meddele om Axelssønnerne . . . Dog
vent lidt, De skal selv faa høre og dømme om, hvorvidt min
Magt behøver at frygte denne Drømmer paa Penningeby. •
Erkebispen gik hen til Bordet og ringede, og Smaasvenden
viste sig atter.
♦Lad Karl Ragvaldsson komme hid!» sagde han, og
Svenden forsvandt.
Med spændstige Skridt og med luende øine gik
Erkebispen et Par Slag frem og tilbage i Værelset, indtil Døren
atter aabnedes, og Karl Ragvaldsson traadte ind.
«Lad femti Svende stige tilhest, Karl Ragvaldsson», ytrede
han til denne med befalende Stemme. «Du skal med dem
ride til Penningeby ... i denne Dag, nu strax ... og spar
ikke Hestene! Og Gaarden skal du tage med Storm, hvis
nogen vover at sætte sig til Modværge, men i hvilketsomhelst
Tilfælde skal du brænde den af til Grunden, og spørger nogen
dig hvorfor, saa sig, at saaledes straffer Sveriges Rigsforstander
enhver, der ikke er ham lydig!»
Høvedsmanden bukkede til Tegn paa, at han havde
forstaaet Erkebispens Befaling, og da denne slog ud med
Haanden, fjernede han sig, uden at gjøre noget Spørgsmaal eller
paa nogen Maade at søge hindre en Handling, der uden.
Tvivl vilde vække Had og Forbitrelse mod hans Herre. Alt
var paa Forhaand saa nøie overveiet og afmaalt, at blot
Udførelsen stod igjen, selv om det stundom hændte, at Befalingen
kom pludselig og uventet, saa at den lignede en Overraskelse.
Det vidste ogsaa Helmich meget godt, men ikke
destomindre havde han staaet i Begreb med at afbryde sin høie
Foresatte. Han havde dog stagget sig, og istedetfor det
Ad-varselsraab, der holdt paa at glide over hans Læber, udbredte
der sig over hans Ansigt et eiendommeligt, paa én Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
