Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS 8TCRB OG ERKEBISPEN MØDES.
217
for den store Kirke dér, medens den anden tog Plads ved
den ydre Indgang til Sakristiet.
Derinde, omgiven af høiere og lavere Præster og
Dominikanernes Prior og Franciskanernes Guardian, sad Erkebisp
Jøns Bengtsson i al sin kirkelige Pomp med Kappe og
Erke-bispestav, høi og høitidelig, stiv og utilgjængelig, mørk som
selve Skjæbnen.
Nils Stures Optræden var rolig og frimodig, fremforalt
værdig, og et eiendommeligt Udtryk af indre Ligevægt gav
hans aabne, ædle Ansigtstræk en Ophøjethed, der trak alles
Blikke hen paa sig. Ogsaa Hr. Erik var i hele sit Ydre en
værdig Ledsager af Nils Sture, men skjønt han egentlig var
den, der gav Beskyttelse og saaledes burde betragtes som
Hovedpersonen, saa var dog Folkets Mening den modsatte.
♦ De har kaldt mig, Erkebisp Jøns», sagde Hr. Nils, da
alt var blevet stille i Værelset, «og jeg har efterkommet
Deres Kaldelse, hvad vil De mig?»
Erkebispen havde det ikke travlt med Svaret, og jo
længere han tøvede, desto mere spændt blev Opmærksomheden.
«Efter Deres Maade at se og dømme», sagde han tilslut,
«kan det vel kaldes at efterkomme min Kaldelse, men jeg
giver det et andet Navn, jeg kalder det Trods, og jeg gjør
det saa pi eget mere, naar jeg tager i Betragtning den Maade,
hvorpaa De er kommen. Saa mandstærke drager De nok
ikke i Marken mod Rigets Fiende, som De nu er kommen
til et fredeligt Møde med Rigets Forstander . . . Dog kunde
jeg neppe vente noget andet af en saa feig Mand, som De er.»
Enhver anden end Nils Sture vilde ved disse Ord, der
blev udtalt med den koldeste Haan og indebar en dyb
Fornærmelse, have mistet Herredømmet over sig selv, og
glemmende Stedets Hellighed, strax have kastet sin Handske for
den guldprydede Prælats Fødder og krævet en øjeblikkelig
og blod:g Opreisning. Og den beksjæmmede Ridders Kinder
brændte ogsaa i Blod, men hans stolte øie straalede saa
rent af virkelig, bevidst Sjælsadel, at Beskjæmmeren ikke
kunde udholde dette Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
