Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMKOMSTEN.
225
Nils Sture havde under alle Omskiftelser i sit tilbagelagte
Liv havt ét klart for sig, det, at han vilde ofre alt, ofre sig
selv helt og holdent for sit Fædreland. Det var hans
Ungdomsdrøm, hans Fremtidsløfte, da han traadte ud i Livet. . •.
nu var Stunden inde til Løftets Indfrielse. Dette følte han,
deraf var hans Hjerte fuldt, og deraf kom det, at et saa dybt
Alvor laa udbredt over hans Ansigt, over hele hans Væsen.
Han sagde ttl sig selv, og mangen syntes kanhænde det
samme, at han for længe siden burde og kunde have indfriet
sit Løfte, men saaledes som han havde opfattet Æren og sin
Pligt som Ridder, saaledes som han havde været bunden af
Baand, der vistnok af et andet mindre følsomt Hjerte havde
kunnet slides, særlig naar det gjaldt et saa helligt Maal som
Fædrelandets Frelse fra egenmægtige Stormænds Vilkaarlighed
og udenlandsk Undertrykkelse, men som for ham var saa
helligt, at han heller ofrede sit Liv end glemte noget af dem,
— under slige Forhold havde han ikke kunnet handle
anderledes, end som han havde gjort. Hele hans Liv er en ret tro
Afspeiling al det Mønsterbillede af en sand Ridder uden Frygt
og Daddel, som ligger udtrykt i vore Sagn og Folkeviser.
Han har sit Livsmaal klart for øie, men vil ikke naa det
anderledes end paa Ærens Vei ved at overvinde, ikke omgaa
eller hoppe over alle mødende Vanskeligheder. Han vil være
sine Løfter tro, ikke blot det, hvorover Straalebilledet af
Engel-brekt lyste, men ogsaa det, hvorover den døende Dronnings
Minde hvilte. Han vilde være sin Konge tro, selv da naar
Glemselens Heire udspændte sin Vinge mellem denne og ham,
saa at Kongen endog beskæmmede ham.
Der ligger noget storartet i denne tause Kamp med sin
Skjæbne, men en Storhed, som Ridderens egen Samtid ikke
kunde fatte. Og kanhænde havde alle disse Kampe med sig
selv og Verden, alle disse Prøvelser været nødvendige for at
han kunne hamre ud til ægte Staal den Klinge, der nu
behøvedes. Engelbrekt fremstod med ét i et Lys af underbar
Majestæt. Han straaler frem, straaler og forsvinder som et
Lyn i det fjerne, men den, der vil gaa hans Vei, den, der vil
Testamentet. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
