Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
KILS B05S0N STURE.
mig ikke fornær! > — og dette syntes at gjøre Indtryk paa
hende, skjønt hun var hvid i Ansigtet af Vrede og Forbitrelse.
Hvoraf det kom, at hendes føielige Hest havde faaet et
saadant Anfald af Ustyrlighed, kunde hun vel ikke forstaa, men
hun var overbevist om, at den lille Gunstling, der stod foran
hende og saa paa hende med sine store øine, kjendte den
Sag tilbunds, og dette skulde ikke just bidrage til at berolige
hende.
«Af Djævle-Æg bliver Djævle-Unger, siger Ordsproget, og
det viser sig her», ytrede hun, men tilføiede alvorligt, «nu er
det min Vilje, at I iølger mig hjem».
«Men det er ogsaa min Vilje, at De ikke taler ilde om
min Fader!» sagde Svante og saa uforfærdet Fruen i Ansigtet.
«Gutunge!» skreg Fru Brita mod ham, «hold Tand for
Tunge! . . . Jeg vil se til, om I skal faa fare frem uden
Tugt . . . Riset skal vente eder, det kan I stole paa.»
Og dermed satte hun sig tilrette i Sadlen, gjorde et Kast
med Nakken og styrtede afsted saa hurtigt som hendes Hest
kunde løbe.
Saasnart hun var forsvundet, greb Svante Broderens
Haand og saa paa ham saa venligt og hjertegodt, men blev
rød, da han fik se Blodet sive frem paa ørespidsen efter Fru
Britas Negle.
«Hvad vilde hun, hvad-sagde hun?» spurgte han ivrig.
«Hun troede mig ikke!» svarede Moritz.
«Troede hun ikke ... Ja, vent, vent, Fru Brita, lever
du, naar jeg bliver stor engang, saa skal du faa høre fra mig,
det kan du stole paa, og smage Riset, det vil nok blive det
mindste . . . Men nu skal jeg faa Rede paa min And, kom
. . . kom Moritz, ser du, der længst henne svømmer den
endnu!»
Og han greb Broderens Haand og ilede tilbage til
Stranden.
Imens red Fru Brita fremad og blev, som Tilfældet gjerne
pleier at være med somme Karakterer, mere og mere vred, jo
længer hun tænkte paa den Gjenstand, der forargede hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
