Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FBU ILTANAB GAARDSFOGED.
251
«Det er baade muligt og troligt», gjenmælte Skriveren
med et Smil, «men han findes ikke herinde og vil nok ikke
kunne komme herind heller, forsaavidt som Døren er godt
aflaaset, og da har vi vel lidet at frygte for . . . Skulde vi
herefter som hidtil stikke os bort for ham, saa var det ligesaa
godt at sælge selve Hammarstad og flytte til en anden af
Deres Gaarde! ... Se |her har De nu det gamle Kjøbebrev
færdigt, og jeg vover at paastaa, at Hr. Ove Lauritsson selv
ikke skal kunne mærke, at dette ei er hans eget Signet, langt
mindre bevise det».
Fru Brita gik hen til Bordet, gjennemløb med øir.ene
Dokumentet og undersøgte Seglet, men idetsamme hørtes fra
det ene Hjørne i Værelset, der hvor Ovnen stod, et pludseligt
Brag, som om en stor Sten havde løsnet i Skorstensmuren
og faldt ned.
De tilstedeværende saa hurtig til denne Side af Værelset,
men opdagede intet. De saa siden paa hinanden, men blev
ikke klogere derved. Skriveren lagde blot Haanden paa
Seglknippet, ligesom for at beskytte det, skjønt ingen Fiende
viste sig.
Da imidlertid alt forblev stille, trak et Smil sig over
Skriverens Mund, og han sagde:
«Har jeg ikke mangen Gang sagt, at den gamle Ovn
maa sættes istand . . . den kan en vakker Dag falde ned
helt og holdent . . . Men nu maa Sagen have sin Gang,
altfor længe har de faaet lege med Dem, og Hr. Svante
dernede paa Ekesjø lader sig ikke skræmme ved at en Ugle
flyver over hans Skorsten, ja ikke, om den saa faldt ned i hans
Ovn».
«Det er sandt!» ytrede en Stemme bag de samtalende,
og Fru Uianas Gaardsfoged traadte frem af Ovnen, «men nogen
slige Ugler, som I behøver at frygte for, truer aldrig den ædle
Herre», tilføiede han; «thi han har, hvad I ikke har, og det er
en god Samvittighed».
Fru Brite blev ligbleg og syntes at ville. segne ned ved
Bordet, der hun stod; Skriveren kastede sig tilbage i Stolen,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
