Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU ILIANA8 GAARDSFOGED.
255
«Se saa», sagde tilslut Hollinger, da alt var færdigt, «nu
eders Navne under.»
Ogsaa denne Befaling blev efterkommet baade af Fru
Brita og Gumme. Men nu begyndte den første af skifte Sind
og gribe til Bønnebogen. Og hun lagde sine Ord
fortræffelig, skjønt hun intet vandt dermed.
«Deres Bønner, Fru Brita», sagde han, «har fuldstændig
ligesaa liden Virkning paa mig, som Hr. Erik Axelssons
Forestillinger havde paa Dem, da De stod saa fat paa Deres falske
Ret hos Kongen. Et vilde glæde mig, om jeg bare vidste, at
ikke alt, som udgaar fra Dem og Snigmorderen dér, var
Bedrageri helt igjennem, — og det er, at Deres Bønner viser
mig, at her paa Papiret staar skrevet, hvad jeg har dikteret
. . . Dog vil jeg ogsaa deri have fuld Vished . . . Luk op
Vinduet», tilføiede han og saa paa Gumme, der stod for første
Gang i sit Liv slagen af en Forbauselse og Bestyrtelse, som
han ikke kunde overvinde.
Hollinger tog hurtig frem en Læderpung, hvori han ståk
det sammenlagte Papir. Han havde forudseet og beregnet alt,
og havde end Lykken længe ladet vente paa sig, saa syntes
den nu al ville give fuld Erstatning.
«Luk op Vinduet», raabte han endnu en Gang, og Gumme
efterkom nølende og med skjælvende Haand Befalingen.
«Guds Ven!» raabte atter Hollinger.
«Alles Fiende!» svarede en Stemme nedenfor Vinduet.
Fru Brita for op; ogsaa Gumme saa yderlig overrasket
ud. Begge syntes nemlig at gjenkjende Fastes Stemme under
Vinduet, den dumme og træge Smaasvend, som Fru Brita
havde taget i sin Tjeneste netop for at hindre al Spionering
fra Hollingers Side. Men medens de endnu hørte Lyden [af
Fastes Stemme i sine øren, saa de Hollinger kaste
Læderpungen ud gjennem Vinduet. Alt blev saa stille, at man
bogstavelig hørte Lyden af Fluernes Vinger, indtil man omsider
hørte en Rytter sprænge bort fra Gaarden.
«Forbliv rolige!» ytrede Hollinger, «jeg sender blot Papiret
til en paalidelig Mand, der kan læse Skrift, hvad jeg, Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
