Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
NILS BOSSON STURE.
«Kjære Olof», svarede Hr. Erik smilende, »jeg har vel
før i mine Dage havt at gjøre med dem, der farer med List
og Svig ... tro mig du, jeg kan baade lege med Slangen
og træde den paa Hovedet, saa at den dør! . . . Ved du,
hvor Kanniken har sit Herberge?»
Olof vidste det, og han fik selv i Opdrag at bede
Kanniken om en Samtale med hans Herre.
Helmich befandt sig i sit Værelse, da Olof traadte ind,
og han havde ikke det mindste at indvende mod at gaa op
til Hr. Erik paa Slottet, noget, som Olof ikke havde ventet,
da det dog var imod den almindelige Skik, at en Lægmand,
selv om han var Slotsherre som nu Hr. Erik, kaldte til sig
istedetfor selv at opsøge en geistlig Mand, der var saavidt
fremtrædende, at han kunde komme i Betragtning ved
Besættelsen af en Bispestol. Men det var ikke blot denne
Omstændighed, der forekom Olofs skarpe øie uventet
Kanniken forraadte i hele sit Væsen en saa sælsom
Blanding af Uro og Sikkerhed, af Frygt og Haab, Skyhed og
Dristighed, at den erfarne Svend ikke kunde undgaa at fæste
sig derved og begyndte at tænke over, hvad der muligens
kunde være foregaaet eller foregik i hans Sjæl. Fra hvilken
Side han end betragtede Sagen, saa kunde han ikke komme
til nogen anden Slutning end den, at den slu Prælat havde
en eller anden Vanskelighed at overvinde med Hensyn til sin
vordende Bispeværdighed, og at muligens Hr. Erik kunde
blive ham til nogen Støtte, saa at han af den Grund var saa
villig til at efterkomme dennes ønske.
Et eiendommeligt uhyggeligt Smil spillede paa Helmichs
tynde Læber, efterat han var bleven alene.
Han tog frem af en mindre Reisekuffert et Foderal af
Skind, og af dette tog han nu op et Par smaa Flasker.
Disse holdt han op mod Lyset, først den ene og saa den
anden, rystede dem heftigt, saa at Væsken dannede Skum
paa Overfladen, og betragtede dem imens meget nøie. Da
han fandt, at alt var, som det skulde være, lagde det
uhyggelige Smil sig atter over hans Læber, og han stod en Stund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
