Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VORDENDE BISKOP,
273
Ridderen og Skjønheden hos Bruden og hendes Terner, blandt
hvilke, men ogsaa saa unge Ingeborg Åkesdatter (Tott).
Bruden var Dronning Karin lyslevende, saa stærkt mindede hun
om sin Moder, og fra hende blev Tanken ledet hen paa
Faderen, den gamle Konge paa Raseborg. Mangt et Haab tændtes
den Dag om at en anden Tid nu skulde oprinde og Riget
komme i sin rette Konges Hænder igjen. Saa meget — mente
man — skulde vel Kongens Datter formaa hos sin mægtige
Mand og hans mægtige Slægt.
Ak, de vidste ikke de, hvorlidet Kong Karls Datter
formaaede. Det var med hende som med Kong Ingevalls Datter
i Sagaen, men blot delvis.
Gaasen lille graa
fører Kong Ingevalls Datter over Aa!
sagde Kongedatteren i Sagaen, og Trylleordene hjalp hende,
og nu burde de ogsaa hjælpe Magdalena. Men det har sig
saaledes med Digt og Virkelighed, at det sidste blot delvis og
ufuldstændig slaar ind og modsvarer det første. Kong Karls
Datter er vel bragt over Aaen, men ikke længer, og det var blot
i det fromme og enfoldige Folks ønsker, at en Fortsættelse af
Virkeligheden, der var ensbetydende med Folkesagnet, fandtes.
I Kirken var Trængslen stor.
Blandt Prælaterne sad den i sit Ydre uanselige
Uppsalakannik, og var nogen tilfreds med sin Verden, saa var det
han; og han saa sig omkring, som om han allerede havde
naaet sine Ønskers Maal. Stundom saa det endog ud, som
om han havde glemt sin Forsigtighed og altfor meget henledet
Opmærksomheden paa sig; men han erindrede sig strax igjen
og tog paa sig et Udseende, der mere anstod ham i hans
endnu Underordnede Stilling.
Der fandtes en vis Lighed mellem Erkebisp Jøns
Bengtsson (Oxenstjerna) og denne hans fortrolige. De var begge i
Besiddelse af den samme Ihærdighed, den samme Evne til
ufravigelig at holde fast ved sit Maal, selv om de blot
umærkelig nærmede sig det. De havde ogsaa begge det
samme tøielige Hjerte med Hensyn til Midlerne. Ethvert
Testamentet. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
