Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VORDENDE BISKOP,
275
Olof. Istedettor at blive dennes Kansler blev han Skriver hos
den ved samme Tid hjemkomne Jøns Bengsson (Oxenstjerna),
og da denne blev Erkebisp, blev han Kannik, og nu skulde
han blive Biskop i Vexiø, og hvem véd, om han ikke, der
han nu sad blandt Biskopper og Prælater med den mægtige
Hr. Erik Axelssons smigrende Ord endnu lydende i sine øren,
hvem véd, om han ikke allerede omgikkes med Tanker, der
sigtede endnu høiere, og som maaske havde kunnet stille
ham som Fiende mod hans hidtilværende Velynder.
Efterat Vielsesagten var tilende i Kirken, gik Toget
ligesaa høitidelig tilbage til Slottet, hvor man først af alt havde
anordnet et straalende Kapridt, der varede til langt ud paa
Kvelden. Da spillede Musiken op, og man begav sig til
Slottet, hvor Dans og alleslags Lege anordnedes.
Helmich gik med høibaaret Hoved og uden at besværes
af sin Hoste ved Siden af Biskop Hans fra Skara op ad
Slotstrappen. De var blandt de sidste; thi Biskoppen havde længe
staaet og betragtet Slotsbygningen, særlig Folkungataarnet, og
Helmich havde imens givet ham adskillige Oplysninger.
Da de nu kom op Trappen, var Musiken og Dansen i
fuld Gang. Kanniken kom herved, ligesom ved et rent
Tilfælde, til at skilles fra Biskoppen og begav sig til Spisesalen,
hvor han ilede henad det lange Bord, som om han havde glemt
eller mistet noget. Han sagde ogsaa til en Svend, der skyndte
sig at møde ham, at han under Samtalen med Slotsherren
havde mistet en kostbar Ring, og Svenden begyndte at lede
rundtom paa Gulvet.
Helmichs øie hvilte blot paa Bordet, og hans Uro syntes
at blive større, jo mere han saa derpaa. Det store
Bryllups-horn var forsvundet. Han kom da ihu, at han før sin
Samtale med Hr. Erik havde været i et andet Værelse, og han vilde
derfor begive sig til dette. Svenden vilde følge, men han
klappede ham paa Hovedet og sagde venlig, at han nok
skulde søge selv. Han vidste vel, hvad han egentlig vilde;
thi hans vordende Bispedømme var saa nøie forenet med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
