Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEX VORDKNOE BISKOP.
277
dig, min salige Herre, da han advarede dig mod de Veie,
som er onde, da han gav dig sin Tilgivelse, efterat du kom
hjem fra Tyskland, og lovede at glemme det svundne, blot
du vilde vige af fra det onde og vandre ustraffelig i Herrens
Frygt . . .! Ser du, nu er intet af alt dette skjult for mig.
Du havde ladet dig forlede af det usle Guld til at forraade
din Herre ... det maa nu have været Kong Erik eller nogen
af hans Venner, der hviskede disse Ord i dit øre . . . den
hellige Trefoldighed bevarede min Herre, saa at han kom
hjem ... og da han saa tilgav din Forbrydelse, lønnede du
hans Godhed med det onde ... Du svor hans Død . . .
mindes du de Ord, som undslap dig, da du her i dette
Værelse satte Giftbægeret til hans Læber, mindes du, hvad du
sagde til den døende, at du havde holdt din Ed? . . . Jeg
svor ogsaa en Ed, Helmich ... at jeg skulde opdage min
Herres Morder og hævne hans Død, og nu staar ogsaa jeg
ved mit Maal! Bed derfor, bed ... thi nu er din sidste
Stund kommen.»
Helmich sad, som om han allerede havde været død. Hans
Tunge var bogstavelig, saaledes som det staar i Solsangen,
forvandlet til Træ, og hans øie stirrede glasagtig paa den
skyggelignende Hævner.
Da traadte Olof Råd frem af den møikeste Krog i
Værelset. Han, hvis Aarvaagenhed aldrig svigtede, havde anet
Uraad strax ved den ufornødne Velsignelse, som Kanniken
udtalte over hans Herres kostbare Horn, og han havde derfor
siden holdt Øie med det og bragt det hid til dette Værelse for
at selv kredensere det for sin Herre, efter først at have slaaet
ud den af Helmich velsignede Mjød og fyldt det med ny.
Under sit Ophold i det afsides Værelse havde han da
seet ’ først den spøgelsesagtige Munkeskikkelse træde ind og
siden Kanniken. Nu stod det klart for ham. Han grundede
blot paa, om han ikke skulde tilkalde sin Herre, for at denne
kunne dømme Niddingen. Men Munken blev greben ligesom
af Raseri, efter at have talt ud, og svang en blank Klinge over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
