Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 NILS B08S0N STURE.
Det var dog som forhexet. Ikke en eneste syntes at høre
hans Raab. Blot en og anden halvkvalt Tone af
Dansemusikken trængte ind i Værelset under den uhyggelige Stilhed,
der indtraadte efter det fortvivlede Raab.
Olof drog sit Sværd. «Endnu en Gang, hvilket af disse
to vælger De, lede Foræder?* spurgte han.
Den lille spæde Kannik sprang op, greben af et
vanvittigt Raseri. Det var øiensynlig hans Hensigt at kaste sig i
sin Fortvivlelse over den stærke Olof, der med Hornet i den
ene Haand og Sværdet i den anden vilde havde havt
vanskeligt for at redde sig. Hvis Hornet derved var slaaet ud af
hans Haand og Indholdet tømt ud, vilde det ogsaa være
blevet vanskeligt at overbevise Niddingen om hans Ugjerning.
Saavidt gik det dog ikke.
Et velrettet Hug af Olofs vældige Arm fældte Morderen
til Marken, i samme øieblik som han sprang op fra Stolen.
«Det turde hænde, at De nu finder, at Hævnens Time er
kommen, og at De dog ikke vil undgaa Deres velfortjente
Straf», ytrede Olof, idet han bøiede sig ned over den faldne.
Gamle Andreas laa fremdeles paa Knæ og bad med
oprakte Hænder.
Men Olof tog ikke sine Øine fra Helmich, hvis sorte
Sjæl syntes at faa sit bedste Udtryk i hans nu paa den mest
afskyelige Maade forvredne Ansigt. Nogle øieblikke forløb,
og saa reiste Helmich sig og støttede sig mat paa Albuerne.
«Hvad kræver du for at skjænke mig Livet, Svend ?»
hvæsede han og hans øie stirrede saa uhyggeligt.
«Saa tænker du da i selve Dødsøjeblikket paa List og
Svig!» blev Olofs Svar.
«Alt, alt, vil jeg give dig . . . du skal se, at det er godt
at have mig til Ven . . . ! Ha, hvor det lyser! Ser du, alt
dette skal blive dit . . . Sig, vil du tjene mig . . . ?»
Blik og Ansigtudtryk viste, at Dødsangsten havde gjort
den ulykkelige afsindig. Men saa forfærdelig var han at se,
saa djævelsk var det forvredne Smil, at Olof bævede tilbage,
saa hærdet han end var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
