Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
NILS BOSSON STURE.
den mørke Høsthimmel. Det sukkede i Skoven, det hvinede
i Luiten, og mægtige, susende Vingeslag hørtes, som om vældige
Rytterskarer havde styrtet, frem skjønt intet øie kunde se dem.
Svenden syntes dog ikke at lade hverken det ene eller det
andet indvirke paa sig, der han vandrede fremad med^rolige og
kraftige Skridt? Men pludselig standsede han lyttende. For
et almindeligt Menneske vilde det været umuligt at opdage
nogetsomhelst, men Svenden var vandt til at færdes i
Stormen og havde skarpe Øren. Han sagtnede sin Gang og
næsten listede sig hen til et stort Træ, der stod ved Siden af
en uhyre stor Sten.
Han havde ikke ligget længe i Skjul, førend han virkelig
hørte Aareslag nede fra Stranden, og kort elter saaes en mørk
Skygge komme op paa Landeveien, se sig forsigtig omkring
og saa med lydløse Skridt fjerne sig nordover.
Svenden forlod samtidig Stenen og fulgte efter Skyggen,
og saa spænstige var hans Muskler og Sener, saa
fuldstændig Herre var han over sit Legeme, at ikke en Lyd forraadte
ham, der han listede sig frem ved Siden af Veien lidt
bagenfor den, hvis Komme han havde oppebiet. Saaledes vedblev
det, indtil man naaede frem til et lidet ensomt Kapel, som her
var opført et Stykke udenfor Byen og havde faaet Navn af
St. ørjans eller Gørans Kapel. Ikke mindre end fire
saadanne smaa Kapeller, hvor den reisende ved Ankomsten eller
Afreisen fra Byen kunde forrette sin Bøn, fandtes paa denne
Tid omkring den. øst for St. ørjans laa ved den store
Landevei, som førte mod Nordost til Långheden og Dalarne,
St. Ursulas; endnu længere mod Øst ved Badelundsaasen laa
St. Olofs og vest for Byen St. Gertruds.
Den forsigtige Skygge, der saa let listede sig frem,
forsvandt under de Træer, der omgav den hellige Bygning. Men
Svenden vovede sig ikke over den aabne Plads foran Lunden;
han krøb derfor sammen bag en Rishaug, hvorfra han dog
havde en god Udsigt.
Saaledes hengik en Stund, uden at noget hændte, der i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
