Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÆVN. 297
Broderier under den pelsforede Skulderkappe og med et gult
Læderbelte, ved hvilket det tunge Slagsværd hang, omkring
Midjen, viste, at han var paa et Tog, der krævede en anden
Dragt end Herregemakkets Silke og Fløiel og Guld og Perler.
Biskop Lydekes Smaasvende gik omkring og kredensede
Vin i store Sølvbægere, og Biskopen selv syntes med hele sit
Væsen at ville tale Fredens og Forsoningens Ord og blev
ivrigere, jo mere Hr. Erik trak sammen sine mørke øienbryn,
og jo skarpere de udtalte Meninger krydsede hverandre. Det
var, som om det havde været forhexet. Vinen syntes at blive
sur paa Hei rernes Læber, og Biskoppens Venlighed havde heller
ingen Kraft til at gjøre den sød.
"Jeg synes, Hr. Nils», sagde Hr. Erik, »at De har glemt
Deres vakre Tale om Riget og dets Redning . . . Thi ikke
kunde De vel tro, at Rigets Herrer og Mænd stiltiende vilde
se paa, hvorledes De drager frem med Bondehæren . . . tag
ikke mine Ord anderledes, end de bør tages», tog han sig
igjen og forsøgte paa at smile, «jeg vil tale til Deres Hjærte,
Hr. Nils, og jeg ved fuldt vel, at jeg ikke forgjæves skal vende
mig til detfe, saa meget tror jeg at kunne kjende Dem».
«Vakkert klinger Deres Ord, Hr. Erik», faldt Nils ind,
«men førend vi kan komme paa det Rene med hinanden, maa
De dog sammen med mig nærmere granske Deres Tale; thi
falskt og sandt er paa en sælsom Maade blandet
sammen ...»
«Falskt . . . Hr. Nils?» udbrød Erik Axelsson i en Tone,
der tilligemed Lynet i hans øie tydelig tilkjendegav, hvor lidet
der manglede, forat han skulde tabe Herredømmet over
sig selv.
«Ja, falskt!» gjentog Nils; «thi falskt er det her at tale
om Hjerte og Følelse for Rigets Vel, forsaavidt som De ikke
for fuldt Alvor vil, hvad der kan føre til det, hvorom De
taler».
«Og hvad vil De vel da, at jeg skal gjøre?» spurgte
Rigsforstanderen, idet Fortrydelsen skjalv paa hans Læber.
«Vil de virkelig, hvad De har sagt, og hvad De endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
