Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÆVN.
305
kunde ikke begive sig til Hvile, men lod sin Hest blive ført
frem.
Netop som han red ud gjennem Slotsporten, mødte han
en Svend der kom ridende til Slottet. Det var Erik, og Nils
spurgte, hvad det hurtige Ridet gjaldt.
«Guds Død, Hr. Nils», svarede Svenden "Bønderne er
færdige til at slagte en Mand i Nærheden af St. Ørjans
Kapel!»
«Slagte en Mand . . . hvad mener du, Erik . . . hvilken
Mand?»
♦Det kunde jeg ikke se, men jeg hørte Hollinger, som
var midt i; Hoben, raabe, at de skulde føre Fangen til Dem.
Men det var som at tale til døve Øren, nei, hug ham sønder
og sammen, den lede Forræder, raabte hundrede af drukne
Mænd. Det var netop, som jeg red forbi, og saa sprængte jeg
afsted for at træffe Dem.»
»Godt, saa følg mig da, Erik!» sagde Nils.
Og saa sprængte de henad den Gade, der førte fra Slottet
nedover Broen forbi Bispehuset, hvis Vinduer endnu var oplyste,
og hvor man kunde se høie Ridderskikkelser gaa frem og
tilbage i den store Sal.
Da de kom til de sidste Huse i Byen, naaede en
Summen deres øren, og den øgedes og gik over i en Skiften ai
et forfærdeligt Skraal, i samme Grad som de red videre. Fra
et ophøiet Sted paa Veien kunde de to Ryttere snart overskue
den uhyggelige Scene, hvorlra dette Skraal kom.
Modpartiet dannedes af en mørk Klynge, der belystes af
et Par rygende Fakler. Det var som en stor Bold, der
langsomt rulledes fremover, fra hvilken Arme, med knyttede Næver,
var udstrakte til Slag paa alle Sider, medens rundtomkring
alle de, der ikke kunde komme hen til Midten, trængte paa
og mere hindrede end befordrede Gangen fremad.
De var imidlertid komne opfor Bakken til Kapellet, og
Fakkelskinnet belyste Træernes gulnede Kroner, da Nils
styrtede frem og med en Stemme, der skalv af Vrede, raabte til
Hoben, at den skulde standse.
20
Testamentet .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
