Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÆVN.
313
svare, for hv.-id jeg har gjort, men jeg skylder ingen noget
Regnskab, allermindst Dem . . . !»
Atter blev det stille en Stund, og imens betragtede Nils
udfravendt Erkebispen, som om han havde ønsket at finde
et, om end aldrig saa lidet, Glimt af en Lysning til noget
godt i det marmorstive Ansigt.
«Saa hør da, hvad jeg har at sige Dem! . . . Det var
uden Tvivl en god Handling, om jeg fulgte denne min Svends
Raad ... og De hører vel, hvorvidt hans Mening deles af
mange . . . Det kan ogsaa hænde, at De selv ikke saa ugjerne
saa det, da De dog véd, at nogen Skade paa Livet kan ikke
blive Dem tilføiet, men vel at Almuens Sag vilde komme til
at lide det værste Nederlag og miste den skjønne Farve, som
den hidtil har havt, overfor alle dem, der ikke kjender det
forfærdelige Dyb af Forbrydelse, De har havt Hjerte til at
sænke Dem ned i. Dette maa undgaaes; thi Sveriges Sag
maa dog først af alt gaa frem, og Sveriges Stridsmænd maa
ikke besudle sin Ære med at styrte en Erkebisp, om end
hundrede lede Mordere i Løndom søgte efter mit Liv . . »
Erkebispen kunde ikke faa sine øine fra Ridderen. Der
thro-nede en saadan Majestæt paa hans Pande, og der straalede noget
saa ophøiet og stort ud fra hans ædle Ansigtstræk, at selv en
slig Mand som Erkebisp Jøns Bengtsson fængsledes deraf.
«Hvad saa mig selv angaar», tilføiede Nils, «saa siger jeg
Dem her for den almægtige Guds Alter, hvor vi staar, jeg stiller
mit Liv under hans Beskyttelse. Har han udseet mig til et
Middel, hvorved der kan udrettes noget godt for Sveriges
Land, saa vil han nok ogsaa vide at bevare enig, hvis ikke
er mit Liv kun lidet værdt ... Og nu fort herfra, Erkebisp! Det
turde hænde, at om Deres Tilstedeværelse her blev mere
bekjendt», tilføiede han med lavere Stemme, saa at han ikke
skulde høres af dem, der stod udenfor, «det kunde hænde, at
ikke engang jeg havde Magt til at redde Deres Liv! . . .
Før frem Erkebispens Heste, Hollinger!»
Hollinger gik for at udføre sin Herres Befaling, og nogle
øieblikke efter hørtes Erkebispens Følge nærme sig Kapellet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
