Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
NILS BOBBON STURE.
«Saa vil De sende mig til Hr. Nils Stures Julegilde?»
«Og hvem mener du, ellers vilde kunne erstatte dig?»
spurgte Ridderen igjen.
«Nuvel, saa paatager jeg mig det!» svarede Olof godmodig.
Men medens denne Sag afhandledes mellem
Rigsforstanderen og hans fortrolige paa Veien til Stockholm, sad Hr. Nils
med sin Husfru og Børnene i et af Västerås’ Slotsgemakker.
De havde ikke truffet hverandre, siden Nils ud paa Vaaren
drog over til Finland for at samtale med Kong Karl, og
hvilke Sorgens og Modgangens Torne havde ikke siden da
spiret op og stunget dem! Deres Gaard var afbrændt, Nils
selv var bleven jaget som en Flygtning, indtil han i Spidsen
for Dalkarlene kunde byde sine Fiender Trods. Men endnu
i denne Stund var hans Stilling saadan, »at — som han
udtrykte sig i Brevet til Kongen — han enten maatte drive
Værket igjennem, eller selv med Børn og Efterkommere blive
i Bund og Grund ødelagt.» Og med denne Vished forenede
sig Tanken paa Børnenes Skjæbne, om han selv ved et
Snigmord rykkedes bort, førend hans Arbeide godt og vel var
begyndt, end sige udført.
Det var denne Tanke, der lagde det vemodsfulde Træk
over hans Ansigt, da han efter den lange Skilsmisse fik se
Hustru og Børn, og det var der endnu, da de kom op paa
Slottet, skjønt han bestræbte sig for at udslette det, ikke blot
af sit Ansigt, men ogsaa af sin Sjæl. Men da han saa
sluttede den elskede Hustru i sine Arme, strømmede de sorgfulde
Tanker ind paa ham mægtigere end før, og hans øie fugtedes
af Taarer, idet han sagde:
«Gud beskytte dig, Hustru, om noget uforvarende skulde
hænde mig!»
Brita saa forfærdet op. En mørk Anelse greb hende, og
hele hendes Legeme skjalv. Men hun lod sig ikke overvælde.
Hun kunde vel ikke fornægte sin kvindelige Natur, der maatte
tage sin Ret, men forøvrigt saa hun Faren modigt i øinene,
færdig til at ofre, hvad der var hende dyrebarest, for det
hellige Maal, hvis indviede Kjæmpe hendes Mand var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
