Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS STURES JULEGILDE.
333
IV.
Nils Stures Julegilde.
Hr. Sten begyndte strax at søge efter Visen om Jomfru
Solfager, og han sparede hverken Tid eller Møie eller
Bekostning for at finde den. Den første, han vendte sig til, var
den glade Svend, som Hollinger kaldtes, paa Grund al sit
uudtømmelige Forraad af Viser og Sagn. Men Visen om
Jomfru Solfager kunde ikke Hollinger. Dog havde han hørt
fortælle, at en af Munkene i Sortbrødreklostret var en stor
Ven af Viser, og at han skrev dem af paa Pergament.
Ridderen begav sig derfor til Klostret og bad om at faa_
træffe vedkommende Munk, hvis Navn var Laurentius. Da
han fik høre Tale om Ridderens Ærinde, lo han hjertelig og
sagde:
«De tager feil, Hr. Sten, slige Viser samler jeg ikke paa
. . . Se her, De kan selv se», og han tog frem en stor Bog
fuldskreven med Vers.
«Se dette er vel ogsaa Viser, men Viser af et andet
Slags, det er den svenske Rimkrønike, det er blot en Del,,
jeg har skrevet op, og for meget deraf har jeg at takke min
gamle Herre, Biskop Tomas i Strængnæs, Gud unde ham
Himmelens Ro!»
«Tilgiv mig da, at jeg har optaget Deres Tid, fromme.
Fader!» ytrede Sten.
«Dog vent, Ridder», faldt Munken ind», jeg kommer ihu,
at jeg engang hos min salige Herre blandt en Mængde andre
Viser saa ogsaa denne ... Se, han var, salig Biskoppen, en
stor Ven faf Viser og digtede selv saadanne, som de nok
véd!»
«Nu vel . . . og denne Vise?»
«Jo, jeg saa den, jeg erindrer det nu tydelig . . . men
hvor blev det af den, stille . . . jo, Biskoppen eiede ikke den
Samling, hvori denne Vise stod, den tilhørte Sognepræsten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
