Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS STURES JULEGILDE.
335
Olof gik imens ned paa Gaarden og ind i Svendestuen.
Men derinde var han meget stille og ordknap, og Svendene
syntes ikke gjerne at ville se ham iblandt sig, da enhver
vidste, hvor nær han stod sin Herre, Rigsforstanderen, og som
Følge deraf viste de ham snartsagt ufrivilligt en vis
Ærbødighed. Da han tilslut reiste sig og gik, blev derfor Ansigterne
lysere.
Dette skede, da Sognepræstens Pige kom ind i Stuen og
spurgte, om der fandtes en Svend, som hed Faste. Denne
svarede ja, og Pigen bad ham følge sig til Sognepræsten,
hvorpaa Faste fjernede sig.
Olof havde vel intet hermed at gjøre, men han gik dog
ud idetsamme.
Da var Raadslagningen hos Hr. Nils tilende, og han saa
Hr. Sten Sture med Stormskridt gaa over Gaarden til det
Værelse, som Sognepræsten for Anledningen beboede og
istedetfor at gaa til Hr. Nils og fremføre sit Ærinde, skyndte
han sig efter Hr. Sten.
«Hr. Sten», sagde han, da han havde naaet ham igjen,
«vil de forunde mig et øiebliks Samtale?»
Hr. Sten saa ingenlunde med blide øine paa Svenden,
der saa pludselig traadte ham i Veien, men han standsede
dog og gav et Vink om at tale.
«Hvad jeg har at sige Dem, er af den Beskaffenhed, at
vi vel burde være alene! Det angaar nemlig Jomfru
Ingeborg», han sagde dette saa lavt, at blot Ridderen kunde høre
det, «jeg tror ikke, at jeg behøver at sige mere, for at faa
Dem til at opfylde min Begjæring ... jo, dette, at jeg i denne
Sag taler paa min Herres Vegne . . . saa at De ikke maa
tilregne mig som noget formasteligt, hvad der blot er en
Opfyldelse af min Herres Befaling.»
Ridderen vinkede med Haanden, og saa fulgtes De til en
anden Del af Gaarden, hvor Ridderen havde sit Værelse. Da
de var komne ind der, og Olof havde aflaaset Døren, begyndte
han at fremføre sit Ærinde, men i en Tone og med en
Holdning såa fuld af Takt, man kunde vel sige Høviskhed, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
