Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
NILS BOSSON STURE.
Vei. Gjerne vil jeg staa Dem til Tjeneste. Men hvorledes
kan vel Deres Ro være afhængig af Visen om Jomfru
Solfager?»
«Min Ro, ærværdige Herre», udbrød Sten endnu mere
ivrig nu, da Visheden om at komme i Besiddelse af Visen
manede Ingeborgs Billede frem for hans Sjæls Blik, »min Ro
. . . hele mit Livs Lykke beror paa denne Vise. Og jeg skal
velsigne Deres Minde alle mine Dage, ærværdige Herre, hvis
De kan hjælpe mig til at faa fat i den.»
Sognepræsten gik hen til den modstaaende Væg, hvor en
stor Kiste med rige Udskjæringer stod, aabnede det tunge
Laag og bøiede sig ned for at finde sin Visesamling mellem
en hel Hob Bøger.
Imens aabnedes atter Døren ganske sagte, og Faste ståk
Hovedet ind. Hans træge og sløve Træk syntes urolige, og
Øinene spillede omkring i Værelset. Sognepræsten reiste sig
netop fra sin foroverbøiede Stilling og holdt nogle Papirer
foran Ilden for bedre at kunne læse deres Indhold. Hr. Sten
gik frem og tilbage paa Gulvet, og da han saa vendte sig om
mod Døren, fik han se Fastes Ansigt.
«Hvad vil du, Svend?» skreg han.
<Se her er Visen om Jomfru Solfager!» sagde
Sognepræsten og saa op fra Papiret, men læste endnu en Gang for
Sikkerheds Skyld Overskriften og de første Linjer «Visen om
Jomfru Solfager . . . Jomfru Solfager speiler sig i Vandet,
mens vi vorder unge . . . jaha, her er den.»
Og da han nu havde overbevist sig om, at det var den
rette, overrakte han Ridderen den med et Smil og sagde :
«Faar De nu igjen Deres Ro, saa maa De vel kunne tale
et fornuftigt Ord siden ...»
Men til Gubbens yderste Forbauselse greb Ridderen om
muligt med endnu større Heftighed Papiret, ståk det i
Lommen og skyndte sig mod Døren. Der undenfor befandt endnu
Faste sig, og Hr. Sten, der tog for givet, at han havde lyttet,
og allerede havde fattet Mistanke til ham paa Grund af
Sognepræstens Ytring, vilde nu tage Ynglingen i strengt Forhør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
