Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS STURES JULEGILDE.
343
Svendene saa forbauset paa Ridderen, der kunde komme
med et saadant Spørgsmaal, og denne, der vel vidste, hvor
kjær de havde sin Herre, affordrede dem intet andet Svar,
men tilføiede:
«Vil I det, og det véd baade han og jeg, saa maa I
strax stige tilhest og følge mig; thi vore Fiender spinder sine
Garn i Skjul, og allerede i Nat agter de at tage Hr. Nils . . .
I véd det, saavelsom jeg, at Hr. Nils selv ikke skulde ville
lade nogen at sine Svende sidde op og drikke Vinternattens
kolde Luit istedetfor Juleøllet blot paa en løs Formodning,
som dertil har liden Sandsynlighed for, at Fare truer . . .
men jeg er sikker derpaa, og derfor maa alt ske stille og
uformærket . . . Enhver, der vil følge mig, maa derfor søge
at komme bort fra Gaarden uden at vække Opmærksomhed,
en for en . . . Hvad siger I, Svende? Hvormange bliver
siddende ved Julebordet?»
Som med én Mund sagde alle, at de vilde vove Liv og
Blod for sin kjære Herre.
«Nu vel*, ytrede Sten, «saa sadle Hestene og begynd
strax at trække eder bort fra Gaarden. Ved Stuen nedenfor
Bakken maa I holde . . . Der kommer jeg til eder!»
Saa skiltes han fra Svendene og gik atter over Gaarden
for at skynde sig til sit Værelse og kaste over sig Pantseret
og tage paa Hjelmen.
Da saa han en Kvindeskikkelse paa Trappen til
Storstuen.
Det var umuligt at skjelne, hvem det var, og derfor lod
han sig ikke videre mærke dermed. Han var desuden nu saa
helt og holdent optaget af Tanken paa den Fare, der truede,
og som hvert øieblik kunde falde over Gaarden og dens
Beboere, af hvilke én fremfor alle andre var ham dyrebar, at
han neppe var modtagelig for noget Indtryk af en anden
Beskaffenhed.
Men da hørte han sit Navn blive nævnt, og han for op.
Denne Stemme vilde han have kjendt igjen blandt hundrede,
det var Ingeborgs. Han havde, siden han kom til Gaarden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
