Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGEN TIL NILS STUKES FÆNGSEL.
375
tytk Voxlys, trak Tapetet tilside, og forsvandt gjennem
Løndøren.
Nu gik det lettere end første Gang at komme ned ad
Trapperne, der helt og holdent var indbygget i en tyk Søile,
hvilket hun jo kunde se, da hun befandt sig nede i det Rum,
hvor hun nær var bleven overrasket af sin Farbroder. Her
udmundede tvende særskilte Hvælvgange, der ledede i
forskjellige Retninger. Hun svingede af til Venstre og fandt
snart den Trappe, der ført yderligere ned i Dybet.
Denne var betydelig længere end den første, og da hun var
kommen til Enden af den og havde gaaet nogle Skridt
fremover, kom hun atter til et Hvælv, fra hvilket tvende Gange
førte videre. Hun standsede tvivlraadig og lyttede, om ikke
en Lyd, en raslende Lænke eller et Fortvivlelsens Udraab
skulde vise hende Veien. Men alt forblev stille.
Da valgte hun den Gang, der førte til Venstre. Det var
en smal og lav Gang, men derimod ikke synderlig lang. Hun
kunde have gaaet omkring tyve Skridt, saa kom hun til en
Jerndør, der stod aaben. Hun traadte ind og befandt sig i
en af disse Middelalderens dystre Fængselshuler, hvor det var
beregnet paa at berede den ufrivillige Indvaaner den størst
mulige Pine. I Midten af Gulvet var en Aabning, hvorover der laa
et Jerngitter. En kold Luftstrøm og en halvkvalt Lyd af
fremrullende Bølger fortalte hende, at denne Aabning stod i
Forbindelse med Norrstrøm.
Dette Jerngitter var det første, der fæstede hendes
Opmærksomhed. Da imidlertid intet her var at finde af det, hun
søgte, vendte hun sig hurtig om for at gaa tilbage og om
muligt gjennem den anden Hvælvgang komme til Svendenes
Fængsel. Da hun saa hævede Lygten, og Lysskinnet faldt
paa den mørke Mur, syntes hun at se noget hvidt stikke
frem.
Hun gik nærmere og fandt, at en Indskrift var malet paa
Væggen. Adskilligt var vel udslettet af Fugtighed og Støv,
..der steg op fra Jordgulvet, men Ordene kunde dog læses.
Der stod: «Jøns Bengtsson, Sveriges Fyrste og Rigsforstan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
