Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
nils bosson sture.
ned i den løse Jord, og det omviklede Silkebaand havde
hindret enhver Lyd, saa at den skrivendes Fødder uden hans
vidende havde begravet det i den løse Jord.
Det stod dog igjen at forklare, hvorledes Baandet var
blevet afskaaret; men ogsaa heri hjalp Indskriften hende paa
Glid. Thi hun saa tydelig, at paa et Par Steder var de først
skrevne Ord blevne bortskrabede og andre satte istedet, og da
hun nærmere undersøgte det Sted, hvor Kalken var faldt ud,
viste det sig, at dette maatte være skeet under selve
Udslettelsen af et skrevet Ord. Hvad var da naturligere, end at
den skrivende havde havt sin Kniv stukket ind under
Liv-trøien og ved at tage den frem, var kommen til at afskjære
Silkebaandet. Dette forudsatte igjen, at Kniven dels maa have
været usædvanlig skarp og dels have havt et usædvanligt
Forvarings- for ikke at sige Gjemmested, og deraf drog hun
den Slutning, at den skrivende maatte have været en geistlig
Mand, og hun bestyrkedes i sin første Tanke, at det maatte
have været Erkebispen selv. En anden vilde heller ikke saa
helt og holdent have ladet sig henrive af sine Lidenskaber,
som Tilfældet var med Erkebispen, da han nedlod sig til med
egen Haand at male sin Vredes Ord paa Muren.
Alt dette kom ikke med én Gang til Klarhed hos
Ingeborg, men traadte frem lidt efter lidt, jo mere hun tænkte
paa alle Omstændigheder og stillede dem sammen ved Siden
af hverandre. For Øieblikket var det mere den
Omstændighed, at Nils Sture særlig optog hendes Tanker, som gjorde,
at hun ved Synet af hans og hans Fiendes Navn satte denne
i Forbindelse med det dyrebare Smykke, om hvis virkelige
Eiermand hun intet vidste.
Hun rullede omhyggelig Halsbaandet sammen og gjemte
det i den faste Beslutning, at hun paa en eller anden Maade
skulde forsøge at komme til Kundskab om dets rette
Eiermand og bringe ham det. Derpaa greb hun Lygten, læste
endnu en Gang Skriften paa Væggen og skyndte sig bort.
Med hurtige Skridt ilede ^hun gjennem den trange Gang
til Hvælvet og derfra ind i den anden Gang, der var længere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
