Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGEN TIL NILS STUKES FÆNGSEL.
381
ren, og et Par Taarer brød Irem i hendes Øine. Det var,
som om hun havde befundet sig paa en sommergrøn Eng
blandt Blomster i blændende Solskin istedetfor i et underjordisk
Hvælv. Saaledes formaaede Svendens Ord at indvirke paa
hendes Hjerte. Men Hollinger, der intet mærkede af
Jomfruens Bevægelse, fortsatte sin Fortælling.
«Da nu Hr. Sten kom, forandrede Hr. Nils med ét sin
Beslutning, lod en af Svendene stige af, saa at han kunde
faa sig Hest, og saa bar det afsted efter Stimændene, og han
indhentede dem strax bortenfor Gestriklandsgrændsen. Selve.
Juledagskvelden kom Hr. Nils tilbage til Sværdsjø med Karl
Ragvaldsson og Størstedelen af hans Svende som Fanger.»
«Hr. Nils blev ikke saaret i Kampen og ingen anden
heller?» spurgte Ingeborg ivrig.
«Nei, Hr. Nils blev ikke saaret», tog nu Faste til Order
«men vel Hr. Sten . . . dog ventede der ham saa stor en
Glæde, naar han kom til Præstegaarden, at han brød sig ikke
meget om sit Saar, og vilde ikke have gjort det, om det havde
været dobbelt saa slemt ... En tremmed Svend var kommen
om Natten og havde skjænket ham et Officersskjærf, den ene
Halvdel blaa og den anden gul ...»
Ingeborg holdt paa at slippe Lygten, saa heftig blev hun
greben, af hvad hun nu havde faaet høre, og det var med
den yderste Nød, hun formaaede at tilbagetrænge et Udraab
af Smerte. Saa var det da sikkert, at han, der vilde blive
hendes Ridder, vilde dette blot som en Leg, og at han havde
en anden kjær. Det gik rundt i hendes Hoved, og det
varede en god Stund, inden hun nogenlunde kunde samle sig
igjen.
Men Svenden mærkede intet til den Smerte, Jomfruen
led, og Hollinger fortsatte:
«Ja, en bedre Gave maa Hr. Sten Sture vel aldrig have
kunnet faa, thi siden har han stadig baaret det blaagule
Officersskjærf, saa at Fienden kjender ham ligesaa sikkert
paa det som paa de tre Sjøblade i hans Skjold. Og naar
det bliver Aften, og han kommer til sit Herberge eller sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
