Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGEN TIL NILS STUKES FÆNGSEL.
383
samlet underveis. De fik med det samme høre, at Hr. Nils
var i Anmarsch fra Dalarne og drog derfor nordover for at
møde ham . . . jeg fik vide dette af de Svende, der fulgte
os paa Veien til Stockholm ...»
»Disse Herrer er dog, saavidt jeg ved», indvendte
Ingeborg, «ogsaa min Farbroders Fiender, jeg kan derfor ikke af
Deres Ord faa ud, hvorfor I er komne hid!»
«Hvorledes vi er komne hid, er let sagt», oplyste
Hollinger, «en Skare af Hr. Erik Axelssons Svende mødte os
paa Veien, og det lykkedes dem at befrie, som jeg troede,
endel af Fangerne og blandt disse mig og Faste . . . Men
hvorfor vi sidder her som Fanger, det er mig en Gaade
- . . Det kan være, som De siger, Jomfru Ingeborg, at der
er Feide mellem Hr. Nils og Deres Farbroder, Hr. Erik . . .
Dog nærer jeg det Haab, at hvordan det end forholder sig
hermed, saa har jeg Magt til at befrie os begge, bare jeg
kommer i Tale med Hr. Erik.»
«Det lyder stort, Hollinger . . . dog skal jeg gjøre, hvad
jeg formaar, forat du snart kan faa dit ønske opfyldt og
komme i Tale med Rigsforstanderen, og lykkes det mig ikke,
saa turde det vel hænde, at jeg finder paa Udvei til eders
Befrielse ...»
Hollinger takkede hende for hendes gode Vilje, og
Ingeborg fjernede sig. Det var ogsaa paa høi Tid; thi hun var
neppe kommen midt op i den første Vindeltrappe, førend hun
fik høre Skridt, der kom nærmere. De var dog endnu
saa langt borte, at hun kunde fuldbyrde Opstigningen af
denne Trappe og ile op ad de første Trappetrin i den
nær-mestfølgende, førend den ankommende var naaet til Hvælvet
mellem de to Trapper.
Ingeborg svøbte sin Kappe omkring Lygten og stod
aldeles stille.
Det var Fangevogteren, som gik forbi, og han syntes
ikke at ane, at nogen her kunde gaa paa forbudte Stier; han
forsvandt snart med sin Lygte i den Trappe, der førte nedad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>