Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HR. BRIK 08 NILS 3TURE MØDES.
385
Hendes Indtrædelse gjorde, at Spørgsmaalet blev ubesvaret;
thi nu skulde gjensige Hilsener udvexles, og Ingeborg og
Brita Turesdatter, der havde fælles Minder nu sidst fra
Brylluppet i Nykøping, kom derefter i Samtale med hinanden,
hvori de ældre Fruer nu og da i Forbigaaende deltog, saa at
først om en Stund, efterat Fru Brita havde gjentaget sit
Spørgsmaal om sin Søn, og Fru Helena havde besvaret det,
kom man ind paa det Emne, der satte Ingeborg paa den
haardeste Prøve.
»Jeg har ikke hørt fra ham mere end to Gange», sagde
Fru Brita, «siden forleden Høst ... det var nu strax efter
St. Hans, da han befandt sig sammen med Hr. Nils ved
Kolbæck, og kort efter Jul fra Sværdsjø Præstegaard i
Dalarne. Jeg sendte da en paalidelig Svend til ham og han
bragte Bud og Hilsen med sig tilbage ...»
Ingeborg saa, hvorledes Brita blev rød ved disse Ord af
den gamle Frue, og som et Lyn stod det blaagule Skjærf for
hendes Fantasi. Aldrig kunde vel heller Giverinden — og
det var klart, at det var den fagre Jomfru ved hendes Side
— aldrig kunde hun vel have vist sig i en mere ulykkelig
Dragt end denne blaa Kjole med sit gule Livbælte.
Det var, som om Hjertet vilde sprænges i Ingeborgs Bryst,
men hun bevarede dog Herredømmet over sig, skjønt Kinden
var saa hvid og øinene syntes at ville løbe i Vand. Jomfru
Brita stod ligesom indhyllet i det blaagule Skjærf, og hendes
røde Kind og hendes Blik, der straalede af den inderligste
Fryd, bredte over hende et Skjær af en overjordisk lykkelig
Brud.
Aldrig havde Ingeborg følt sig saa tung, saa trykket,
saa helt igjennem ulykkelig som i dette Øieblik. Det var
næsten formeget for det arme Hjerte, hvor spenstig dets Kraft
end var. Hun ønskede sig langt borte, hun havde gjerne
sunket dybt ned i den sorte Muld.
Fru Helena, der anede, at noget var i Ulag, da hun saa
den forfærdelige Bleghed, der bedækkede Ingeborgs Ansigt,
Testamentet. 2 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
