Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
NILS BOSSON STURE.
med en stærk Hær, stod altfor meget paa Spil til at han
kunde ligge stille saa langt fra Begivenhedernes egentlige
Skueplads. Han besluttede derfor at drage sydover og
indtage en afventende Holdning, indtil han kunde faa en
tilstrækkelig stor Hær til at kunne gaa angrebsvis tilværks og endelig
engang for fuldt Alvor jage væk alle dem, der stod og skyggede
bort Lykken for Sveriges Folk. Han samlede derfor saa
meget Mandskab, som han for Øieblikket kunde faa. Almuen
var optaget med Arbeide paa Ager og Eng og maatte derfor
indtil videre forblive hjemme. Det var saaledes hovedsagelig
unge Mænd fra Bergmandshytterne, der nu udgjorde
Folkehæren. Blot nogle faa ældre Bergmænd omgav Ridderens
Person. Men hans Svende, tre hundrede i Antal, alle i blanke
Rustninger, udgjorde en statelig Skare.
En af de Vanskeligheder, som mødte Nils Sture i hans
ædle Arbeide med at fortsætte og fuldbyrde Engelbrekts Værk,
var den Omstændighed, at selve Almuen nu var delt mellem
forskjellige Herremænd: en Del fulgte Erkebispen eller rettere
hans Tilhængere, fornemmelig den folkekjære Biskop Kettils
raske Broder, Hr. Erik Karlsson (Vasa), og mange lyttede
ogsaa til Hr. Erik Nilsson (Oxenstjerna), der indehavde Ørebro
Slot. Det var hovedsagelig blot Dalkarlene og deres
nærmeste Naboer, Gestrikerne, der fulgte Nils Sture. Forklaringen
til denne Splittelse faar man vel søge deri, at alle disse
Herrer uden Undtagelse førte Sveriges Sag paa sine Læber. De
stod alle frem i svenske Farver, og Bonden kunde ikke se
dybere end til Ydersiden. De havde svensk Præg, og førend
Forgyldningen blev slidt af, kunde ikke Bonden skjelne
Kobber fra det ægte Guld. Aarsagen til, at Dalkarlene saa trofast
lige fra først af sluttede sig til Nils Sture, laa deri, at de
havde kjendt og elsket ham lige fra hans Ungdom. Mange
kunde mindes ham siden Engelbrekts Dage, endnu flere havde
lært at kjende ham, da han i Marsk Karl Knutssons Ærinde
opholdt sig lange Tider i Dalarne for at oplyse dem om al
den List, hvormed gamle Krister Nilsson for frem. Og
endelig bidrog hans Svend, Erik, der var født og opvoxet i Da-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
